To hvide sydafrikanske farmere kendt skyldige i drabsforsøg. Mandag falder straffen.
Please don’t kill me. Ordene falder med bævende stemme, mens frygten lyser ud hans øjne. »Jeg beder jer. Dræb mig ikke«. Hans hænder er foldet i bøn.
Videoen, hvor den nu 20-årige Victor Mlotshwa fra bunden af en kiste trygler og beder for sit liv, varer to minutter og 15 sekunder og er omdrejningspunkt i en retssag, som i månedsvis har bragt sindene i kog i Sydafrika.
Men køles de, de vrede sind, når retten i Middelburg i morgen mandag fremsiger dommen over gerningsmændene Willem Oosthuizen og Theo Jackson? Over to hvide 29-årige mænd. I en sag med et sort offer?
Det er 23 år siden, at Nelson Mandela i sin indsættelsestale bevæget sagde, at »det er blevet tid til at slikke sårene, tid til at bygge en bro over de kløfter, som deler os.«
Men sårene er stadig pivåbne. Broen langt fra færdig. Sydafrika er fortsat et sort-hvidt, splittet land, hvor racismen trives i bedste velgående. Hvilket sagen om Victor Mlotshwa vidner om.
Hans mor havde sendt ham afsted for at købe ind i den nærmeste by. I lommen havde han et bundt sedler og en lang håndskreven indkøbsliste. Men han nåede ikke frem.
Victor ville skyde genvej og gik ad en sti, da to biler kom imod ham. Fra hver deres side. I den ene sad Willem Oosthuizen. I den anden Theo Jackson. Han forsøgte at løbe væk. De jagtede ham, indtil han løb tør for luft. Så slog de ham, bandt hans hænder sammen, bandt rebet til den ene bil. Og kørte til et andet sted.
»Vi skyder dig, hvis du prøver at stikke af,« truede de.
Kisten havde de på ladet af den ene bil. De tvang ham til at læsse den af, tvang ham ned i den og bankede den nederste del af låget på, mens de anklagede ham for ulovlig indtrængen, for at have stjålet kobberledninger fra deres ejendom.
Han tiggede og bad.
»Hold mund eller vi smider en slange ned til dig i kisten.«
Victor Mlotshwas krop var øm efter de mange slag med næver og kæppe. Han var skræmt fra vid og sans. Ikke mindst, da den ene af gerningsmændene med sin bestøvlede fod gik i gang med at mase hans ansigt og tryglende arme ned i kisten. For at mase det øverste stykke af kistelåget ned på plads.
I videoen kan man høre de skræmte skrig under låget.
De slog ham ikke ihjel. De gav ham en lærestreg, mente de. Og det fik han. Da han kom hjem til sin mor, kunne hun ikke vride et ord ud af ham i flere dage. Da hun endelig fik hul på bylden, sagde han opgivende, at det var nytteløst at melde det til politiet. Der var alligevel ingen beviser.
Men de dukkede op. Flere måneder senere.
Begge hvide farmere havde optaget deres ‘lærestreg’ på mobilen, havde stolt delt den på de sociale medier, hvor den som ringe i vandet blev bredt længere og længere ud. Indtil den havnede i en borgerrettighedsgruppes feed.
I august kom sagen for retten i Middelburg. Dag for dag voksede gruppen af demonstranter foran retsbygningen. De forlangte retfærdighed.
Inde i retssalen viste Willem Oosthuizen og Theo Jackson ingen tegn på anger. Det var den unge sorte mand, der havde truet dem, truet med at dræbe deres koner og børn, truet med at brænde deres landbrug ned.
Normalt ville de komme langt med udsagn som dem. Normalt ville de blev frikendt.
Men de barske videoer gjorde alligevel større indtryk. På tilhørere. Og på dommeren. Mange græd.
Helt overraskende kendte dommeren Willem Oosthuizen og Theo Jackson skyldig i drabsforsøg. Og i morgen falder dommen.
Sydafrikanerne venter i spænding på, om retfærdigheden - som Nelson Mandela talte om for 23 år siden - sker fyldest.
