En mand vågnede op efter en druktur – og opdagede til sin rædsel, at hans penis var blevet hakket af!

Det lyder som en røverhistorie, men den er ganske sand – i Kina, forstås det.

Manden manglede det, han kendes på, og han havde ingen ide om, hvad der var sket. Det skriver New York Post.

Manden, Ted Nan, havde været på lidt af en druktur i Hunan i det sydlige Kina og blev så fuld, at han til sidst faldt i søvn, skriver de lokale medier.

Næste morgen havde han store smerter i lysken, og da han kiggede efter, opdagede han, at hans ædlere dele var blevet skåret af.

Det rapporterer den kinesiske avis STEN.

Politiet undersøger nu den bizarre hændelse, men Nan har fortalt betjentene, at han ikke har nogen ide om, hvem der er ansvarlig for den grusomme handling.

Den 44-årige Ted Nan blødte voldsomt. Alligevel blev han afvist på adskillige hospitaler. De var simpelthen ikke gearet til en sådan operation.

Til sidst blev han indlagt på Changsha Hospital, hvor de kunne hjælpe ham.

Dr. Wu Panfeng, lægen, som behandlede Nan, fortalte, at de dele, der var skåret af, normalt skulle opbevares på en afkølet måde.

Men alligevel lykkedes det for et hold mikrokirurger at få hans penis syet på igen

Det tog hele syv timer. Men så var lægerne også ret godt tilfredse med resultatet.