En mand fra Philadelphia i USA, er blevet arresteret efter han tilsyneladende har tilstået mordet på en kvinde, som har været savnet siden 2003.

Den 49-årige Jade Babcock blev taget i forvaring efter et tip om den savnede mor til to børn, Brenda Jacobs. Det meddeler Philadelphias anklagers kontor.

Babcock havde tilsyneladende pralet med, at han havde gemt resterne af sin eksforlovede på et nærmere bestemt sted.

Tippet kom mandag, siger anklager Kenneth Osokow, og det fik politiet til af opdage nogle menneskelige rester på et lager i det nordøstlige Philadelphia.

Det er næsten 320 km fra der, hvor hun sidst blev set i live.

Kriminalpolitiet antager, at det, der er blevet fundet, er af resterne af Brenda Jacobs. Hun var tilsyneladende i et forhold med Jade Babcock, da hun forsvandt. Det skriver tv-stationen ABCNews.

Brenda Jacobs var omkring 39 år gammel, da hun forsvandt, men hun blev ikke meldt savnet af familien før 2013, sagde anklagerne i sagen. Osokow ville ikke kommentere, hvorfor familien var så længe om at melde hende savnet.

Jade Babcock blev afhørt allerede i 2013/14, da Brenda endeligt blev rapporteret savnet. Men først nu har han erkendt mordet.

Jade Babcock bliver tirsdag ført til retten.
Jade Babcock bliver tirsdag ført til retten. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

»Når der ikke hurtigt bliver fundet en gerningsmand, så tror folk, at de kan slippe afsted med et mord,« siger Larry Krasner, der er anklager i Philadelphia.

»Med hjælp fra statspolitiet, så er det ikke sandt for Jade Babcock. Må de, der har savnet Brenda Jacobs i årevis, finde fred i den nærmeste fremtid.«

Jade Babcock blev arresteret tirsdag, og han er forløbig sigtet for at misbruge en krop, obstruere rettens gang og at røre ved bevismateriale.

Mordanklagen er tilsyneladende på vej for ifølge anklager Kenneth Osokow, bliver Babcock snarest sigtet for mord.

Han sidder fængslet uden en kaution og han skal først for retten igen den 18. oktober.