En mand fra Florida, USA, har tilsyneladende brugt en saks til at skære sin kones elskers penis af. Helt af – og tage den med sig.

Den 49-årige Alex Bonilla beskyldes for at lave den afskyelige ting på manden, som ovenikøbet er hans nabo.

Sidste søndag gik han ind til naboen i Gainesville, hvis to børn ovenikøbet var hjemme, ifølge politiets rapport, som NBC News har fået fat i.

Den stakkels mand fortalte politiet, at Bonilla angreb ham med pistolen trukket.

Han truede med at slå ham ihjel, hvis han begik modstand, lød det i rapporten.

Da han først var kommet ind i naboens soveværelse, så bandt Alex Bonilla ham fast til sengen og angreb ham. Det skriver New York Post.

Efter at have brugt en saks til det makabre 'kirurgiske indgreb' flygtede Bonilla ud af huset med den afskårne penis.

Alex Bonilla fangede naboen i seng med sin kone engang i marts måned i år. Og det havde tilsyneladende sat noget igang.

Politiet har sigtet Bonilla for et skærpet overfald, grusomhed over for et barn og endelig for et indbrud.

Det står ikke klart, om lægerne var i stand til at sy mandens penis på igen.