Det måtte gå galt.

En fører af en Tesla Model Y i den kinesiske by Chaozou forsøgte at holde ind til siden.

Men pludselig sætter bilen i fart, og det begynder at stå klart, at det skal gå galt.

Det gør det også efter to kilometers kørsel på den smalle vej med 100 kilometer i timen.

Ifølge South China Morning Post har to personer mistet livet efter ulykken og tre er kommet til skade.

Ifølge det lokale medie Dahe Bao forsøgte manden at bremse, men bilen ville ikke standse.

Men ifølge Tesla så bremsede manden ikke bilen. Det vurderer de ud fra manglende data fra bilen.

Manden havde hverken drukket alkohol eller taget narkotika, oplyser myndighederne til Dahe Bao.

Om det er Tesla eller de kinesiske myndigheder, som har ret i deres påstande, ved man ikke.

BBC har tidligere beskrevet en ulykke, som minder om ulykken i Kina. Det foregik i Paris, hvor en person blev dræbt og 20 personer blev såret.

Der er ifølge The New York Times sket adskillige lignende uheld i USA.

Elbiler boomer i Kina. Ifølge BBC er en fjerdedel af de solgte biler i Kina elektriske.

Med lokale bilfabrikanter som Xpeng Motors, Geely og Huawei, så vil Tesla-grundlæggeren, Elon Musk, også ind og vinde terræn på det kinesiske marked.

Se videoen øverst i videoafspilleren.