THAILAND: En yngre dansk kvinde er blevet voldtaget under en ferie i Thailand, skriver mediet ScandAsia.com.

Forbrydelsen skete lørdag aften, hvor den danske kvinde var taget alene ud til et naturområde i Sattahip-distriktetet. Her blev hun angiveligt samlet op af en mand på en motorcykel.

Ifølge Bangkok Post er der udsendt en efterlysning på en mand, der mistænkes for voldtægten, der skulle være sket lørdag. Politeit har fået produceret en tegning af den mistænkte.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for Berlingske Nyhedsbureau, at en dansk statsborger har været udsat for en grov forbrydelse i Thailand. Den danske ambassade i Bangkok yder bistand i sagen.

BNB