Havde raketten fra Gaza ramt bare tre-fire meter tættere på, var den slået ned i familiens hus.
»En utroligt skræmmende oplevelse« for danskfødte Miriam Coelho Shimon, som, til trods for at hun sammen med sin mand og fire børn har boet midt i konflikten mellem israelere og palæstinensere 30 kilometer nord for Gaza i 27 år, ikke har oplevet et angreb så tæt på som lørdag aften. Lige i baghaven.
- Vi var hjemme og hyggede os med børnene. Der havde været luftalarmer hele dagen, omkring 10, men man forventer ikke at blive sprængt i luften i sit eget hus. Men braget lød, og hele huset rystede, glas splintrede, og vinduerne blev revet ud af rammerne, fortæller danskeren, som har boet i Israel, siden hun var 18, og som er israelsk gift.
- Heldigvis skete der ikke noget med os, for vi var i det beskyttelsesrum, som vi har bygget som et værelse, siger hun.
De seneste seks dage er situationen mellem Israel og Hamas eskaleret, og der har været heftige beskydninger og angreb fra begge sider. Angreb, der særligt går ud over de civile.
- Vi har omkring 30 sekunder fra alarmen lyder, til raketten rammer. På den tid skal vi kunne nå ind i et beskyttelsesrum, så vi kan ikke gå nogen steder. Det er meget stressende at bo under sådan nogle forhold. Og det sætter en stopper for ens normale liv og hverdag, for man kan ikke gå på arbejde, og børnene kan ikke gå i skole, forklarer Miriam Coelho Shimon.
Luftalarmer har været en del af familiens liv de seneste fire-fem år. Så meget hverdag, at »man bliver nødt til at vænne sig til det«. Men det er også et faktum, som går Miriam Shimon på.
- Man kommer ind i en rutine, hvor man pludselig opdager, at sådan er det bare. Det er en nødvendighed for at kunne komme igennem dagligdagen, at man vænner sig til det, men jeg synes også, at det er en lidt farlig måde at leve på ved bare at acceptere det. For det skal ikke være sådan, og det burde ikke være noget, man finder sig i, siger hun.
Hverken hun eller familien har dog overvejet at flytte.
- Det er vores hjem. Jeg har boet her i snart 27 år, og jeg vil ikke flytte andre steder hen. Alt det, der foregår i Mellemøsten, drejer sig jo om, at alle vil blive ved med at bo, hvor de er. Vi er bare nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gøre det på en fornuftig måde, siger hun og fortsætter:
- Det er en tragedie, at vi overhovedet er kommet i den situation, og jeg har det utroligt dårligt med tanken om, at det skulle blive endnu værre. Så vi krydser fingre for, at de kommer frem til en våbenhvile meget snart.
Ligesom mange andre stiller Miriam Shimon sig uforstående over for, at Israels regering og Hamas ikke kan nå til enighed om landjorden i Gaza.
- Jeg er nødt til at håbe og tro på, at der kommer en våbenhvile. Hvis det kan lade sig gøre for mig, som er israeler, at have en masse palæstinensiske venner og have et glimrende forhold til dem og et godt samarbejde med dem som almindelig person, hvorfor kan de andre så ikke?, lyder det fra hende.
Samlet set har de seneste seks dages angreb kostet 80 palæstinensere livet, mens tre israelere er blevet dræbt. Samtidig er flere end 700 blevet såret under angrebene, heriblandt 50 israelere.
