OPDATERET: Den bombelignende genstand i indkøbscentret var ufarlig, oplyser svensk politi til Sydsvenskan.

Indkøbscentret Emporia i Malmø er lørdag aften evakueret, og butikkerne er lukket, skriver Sydsvenskan.

Det er sket, efter at politiet har fundet en mistænkelig genstand i parkeringsområdet.

Politiet siger, at man ikke ved, om det er noget farligt, eller om det er falsk alarm.

Området ved genstanden er afspærret, og der er bombeteknikere på vej.

Emporia er en af 15 steder i Malmø, hvor politiet har forstærket bevogtningen efter fredagens blodbad i den svenske hovedstad, Stockholm. Her kørte en mand en lastbil ind i en menneskemængde og dræbte fire. 15 er såret.

Butikscentret i Malmø har normalt åben til klokken 22 en lørdag aften, skriver Sydsvenskan.

/ritzau/

 

Andre læser også