Engang var det de enorme tigerhajer, der skræmte befolkningen i ferieparadiset Maldiverne.

Nu er det en mindre frygtindgydende ting i manges øjne, der giver panderynker hos befolkningen. Nemlig skrald.

Det skriver The Guardian.

Øgruppen, der i de seneste år har oplevet en stigende popularitet, har så mange problemer med plast, at landets indbyggere er bange for, at det skader øernes naturskabninger.

Og koblingen til tigerhajer er ikke kun en finurlig indledning.

Beboerne mener nemlig, at fascinationen til tigerhajer er grunden til det turistboom, der har været i de senere år. Og netop turisterne mener de står bag plastspildet.

Plastikflasker, plastikposer, fiskenet og meget andet plastaffald er noget af det, der kan findes på strandene i Maldiverne.

Og ifølge Verdensnaturfonden WWF er det gået ud over dyrelivet i landet.

Blandt andet er der fundet plastartikler i fordøjelsen i en række fugle, havpattedyr, skildpadder og fisk.

The Guardian skriver, at der kastes op mod 120.000 plastflasker på øen Fuvahmulah, der en af de store øer i Maldiverne, hver uge.

Derfor er der forslag om at lave et pantretursystem, som man har det i Danmark.