Da en pilot valgte at slå autopiloten fra og styrte flyet ned i havet, var han ikke kun skyld i, at 217 mennesker mistede livet. Han var angiveligt også skyld i, at Osama bin Laden fik ideen til at flyve to fly ind i tvillingetårnene to år senere.

De nye detaljer om inspirationen bag terrorangrebene den 11. september 2001 mod World Trade Center og flere andre bygninger fremgår af en artikel i terrorbevægelsen al-Qaidas eget ugentlige magasin al-Masrah.

Det skriver Jerusalem Post.

Under overskriften 'September 11 attacks – the story untold', hævder al-Qaida angiveligt, at inspirationen bag terrorangrebene i USA opstod, efter den egyptiske pilot Gamil al-Batouti i 1999 bevidst havde fået flight-990 til at styrte ned i Atlanterhavet som en del af hans egen plan for hævn.

Kort forinden havde piloten fået en reprimande for en 'seksuel forseelse'. Samtidig havde han fået at vide, at han aldrig mere ville få lov til at flyve ruter mod USA. Det skriver Guardian.

Med sig i døden tog piloten de 216 andre mennesker om bord på flyet. En af dem var den leder, der havde forbudt ham at flyve amerikanske ruter.

Artiklen fortsætter under billedet.

epa04758737 (FILES) An undated file picture shows the Al-Qaeda mastermind Osama bin Laden. The US government released 20 May 2015 a list of now declassified documents recovered during the 2011 raid on al-Qaeda leader Osama bin Laden's compound in Pakistan. The list of documents includes hundreds of letters to family members and associates as well as statements on anti-government demonstrations in Egypt, the wars in Afghanistan and Iraq, and other current events. EPA/STR
epa04758737 (FILES) An undated file picture shows the Al-Qaeda mastermind Osama bin Laden. The US government released 20 May 2015 a list of now declassified documents recovered during the 2011 raid on al-Qaeda leader Osama bin Laden's compound in Pakistan. The list of documents includes hundreds of letters to family members and associates as well as statements on anti-government demonstrations in Egypt, the wars in Afghanistan and Iraq, and other current events. EPA/STR Foto: STR
Vis mere

Hørte om flystyrtet

Da al-Qaida forud for terrorangrebene besluttede sig for at angribe 'fjerne fjender' frem for at angribe lande og regeringer i nærområdet, hørte terrorlederen Osama bin Laden om flystyrtet over Atlanterhavet.

»Hvorfor styrtede han ikke flyet ind i nærliggende bygning?« spurgte han ifølge magasinet al-Masrah angiveligt om.

Da Osama bin Laden efterfølgende mødtes med Khalid Sheikh Mohammed, der er identiticeret som 'hovedarkitekten' bag terrorangrebene, præsenterede han ham for en idé: at styrte amerikanske fly ind i bygninger i amerikansk jord.

Begge tårne kollapsede den 11. september 2001 efter henholdsvis 56 og 102 minutter på grund af brand forårsaget af sammenstødet med flyene og eksplosionen af flybrændstof.

Flykaprerne på et tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på et fjerde kapret fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania.

2.973 mistede livet under terrorangrebet. Eksklusiv de 19 flykaprere.

Terrorangrebet på tvillingetårnene den 11. september 2001.
Terrorangrebet på tvillingetårnene den 11. september 2001. Foto: SEAN ADAIR
Vis mere