Sundhedsmyndighederne i den spanske hovedstad er løbet tør for vaccine, oplyser regionale ledere.

Sundhedsmyndighederne i Madrid har indstillet landets vaccinationsprogram mod covid-19 i både denne og den næste uge.

Det skyldes, at landet er løbet tør for vaccine. Det oplyser Ignacio Aguado, som er regional vicepræsident i den spanske hovedstad.

- Regionen har indstillet vaccinationsprogrammet for nye vaccinationer, og vi bruger de få tilbageværende doser til vaccination nummer to til dem, der har fået den første, siger Aguado til journalister.

I Madrid-regionen er der allerede blevet vaccineret omkring 180.000 mennesker, siden vaccinationskampagnen blev indledt.

Spanien har prioriteret 1,3 millioner doser, som er givet til prioritetsgrupper, som blandt andet er plejehjemsbeboere og ansatte i sundhedssektoren. Over ti procent har allerede fået den anden dose af vaccinen.

Myndighederne har planlagt at vaccinere omkring 2,5 millioner mennesker inden udgangen af februar.

/ritzau/Reuters