En synsk mand hævder, at Madeleine McCann døde kort efter, at hun forsvandt i Portugal. Udtalelsen forarger hendes forældre Kate og Gerry McCann.

Madeleine McCann er død og har været det i flere år!

Det frygtelige udsagn kommer fra britiske Derek Acora, som har tjent millioner af pund på sine synske evner. 

Acora siger til tabloidavisen The Sun, at han har fået denne triste besked fra ånderne:

'Hun er ikke på denne jord længere.'



Den synske mand hævder sågar, at hun døde for flere år siden - kort efter, at hun forsvandt fra ferielejligheden i Praia da Luz i Portugal.

En kilde tæt på McCanns siger, at forældrene er oprørte over udtalelsen, og at de får kvalme over den.
 
- Kate og Gerry får kvalme over ham. Denne, Derek Acorah, er ikke andet en en selvbestaltet person. Det er utroligt usmageligt og ufølsomt, lyder det fra kilden.

Kort efter, at den lille pige forsvandt på den portugisiske Algarve-kyst i 2007, havde Derek Acorah planer om at tage til Portugal for at hjælpe med eftersøgningen. Så blev han opmærksom på, at der allerede var fire synske i området, og at ingen af dem havde 'fået kontakt' med den lille pige.



Derfor søgte Acorah - efter eget udsagn - råd hos sin åndelig 'guide', Sam.

- Jeg sad i mit meditationsrum, og jeg spurgte den åndelige verden, og Sam bekræftede, at hun var død. Det er skrækkeligt, men han sagde, at der ikke tjente noget formål for mig at tage derned, fortæller Derek Acorah og uddyber:

- Han sagde, at årsagen til, at de andre synske ikke kunne få kontakt, var, at hun allerede var 'gået over'. Hun er ikke på denne jord mere, fortæller han til avisen og tilføjer, at han tror, den lille Maddie er blevet genfødt som en reinkarnation.

- Jeg vil ikke tilføje dem ekstra smerte. Jeg ved, at de en dag vil finde ud af, hvad der skete med Maddie.



Udtalelserne fra Acorah kommer netop, som forældrene har markeret fem-årsdagen for deres datters forsvinden.

Netop nu følger detektiver mere end 100 spor i sagen - mange af dem indikerer, at den lille pige stadig lever.

En talsmand for McCanns-parret siger til The Sun:

- Kate og Gerry tror, at deres datter stadig er i liv og The Metropolitan Police undersøger lige nu spor, der går i den retning.