Danmark og andre ikke-eurolande kan vælge at være med i eurobudget, der vil indgå i det store fællesbudget.
Som led i en større reform af eurosamarbejdet er EU-landene fredag på et topmøde blevet enige om at etablere et eurobudget.
- Der kommer et eurobudget. Finansministrene får til opdrag at udarbejde et konkret forslag, siger den tyske forbundskansler Angela Merkel.
Der bliver tale om en budget, som EU-lande, der ikke er med i eurosamarbejdet, også kan deltage i.
Det er godt, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han understreger, at regeringen ikke har taget stilling til, om det vil blive tilfældet.
- Jeg er glad for, at vi har valgt at gøre det i en inkluderende form, der betyder, at Danmark eventuelt kan deltage i det, hvis vi vil, siger statsministeren.
Han kalder det et "tillægsbudget".
Merkel uddyber på et pressemøde fredag eftermiddag, at budgettet bliver del af den fælles budgetramme for 2021-27.
Eurobudgettet skal styrke konkurrenceevnen og fremme konvergens mellem medlemslandene.
Konvergens betyder i økonomisk sammenhæng, at forskellen mellem rige lande og mindre rige lande mindskes, da væksten er større i de mindre økonomier.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ført an med ønsket om et eurobudget. Det budget, man er nået frem til, har dog slet ikke det omfang, som Macron havde drømt om.
På topmødet blev landene enige om, at de først senere skal bestemme størrelsen af budgettet. Det skal finansministrene se nærmere på.
Macrons mål var et budget på flere procent af bruttonationalproduktet (bnp). Men modstanden mod den franske præsidents planer var for store hos flere af de andre stats- og regeringschefer.
Det endte med et kompromis, hvor nogle af Frankrigs forslag er kommet med. Macron stiller sig tilfreds med, at landene trods alt er blevet enige om at gå videre med eurobudgettet.
/ritzau/
