Den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft er lykkelig over, at præsident Barack Obama er blevet tildelt Nobels fredspris.

Barack Obama har sat en ny dagsorden for verdensfreden. Det mener den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft. Han var lykkelig, da han fikte ham nyheden om Obama og frtedsprisen.

- Obama har sat en helt ny dagsorden om krig og fred og oprustning og nedrustning. Og prisen kan jo bruges til at understrege den dagsorden, han har sat, siger Mogens Lykketoft.

Lykketoft kan se to hovedgrunde til, at Obama skulle have prisen. Dels Obamas tale i Prag om nødvendigheden af at afskaffe atomvåben, og dermed også det initiativ, han tog i FN i forrige uge, hvor han fik sat atomnedrustning på dagsordenen.

Den er anden grund er hans skrotning af det globale missilskjold, som Lykketoft mener, har været den største trussel for freden, og som kunne udløse endnu et "fuldstændigt uoverskueligt våbenkapløb", som han siger.

I Nobel-komitéens begrundelse for at give Obama prisen nævnes netop Obamas arbejde for atomnedrustning sammen med især hans arbejde for klimaet i international politik og hans brug af diplomati som metode til at løse internationale konflikter.

I Alfred Nobels testamente hedder det, at den, som inden for det sidste år, har bidraget mest til internationalt fredsarbejde, skal have prisen.

/ritzau/