De nye mails, som FBI har fundet relateret til Clintons e-mail-sag, blev fundet i forbindelse med en anden sag

New York. Det amerikanske Forbundspoliti, FBI, har genåbnet præsidentkandidat Hillary Clintons omstridte e-mail-sag, efter at nye mails er dukket op.

Det nye materiale blev ikke fundet på en privat server. Men derimod på elektroniske enheder, der tilhører Huma Abedin og hendes mand, den amerikanske politiker Anthony Wiener. Det skriver the New York Times.

Abedin er en Clintons rådgivere. Hendes mand, Anthony Wiener, har været involveret i tre sexskandaler. Han er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus.

Det var i et brev til flere republikanske medlemmer af kongressen, at chefen for FBI, James Comey, skrev, at FBI havde fundet nye mails, der relaterede sig til Clintons e-mail-sag.

Comey har sagt, at det er uklart, hvor signifikant det nye materiale er. Han ved desuden ikke, hvor lang tid de nye undersøgelser vil tage.

Det Hvide Hus siger ifølge Reuters, at der ikke er sket noget, som ændrer præsident Barack Obamas syn på præsidentkandidat Hillary Clinton.

Det var gennem medierne, at Det Hvide Hus fik kendskab til, at FBI har fundet nyt materiale i Clintons e-mail-sag, der skulle undersøges.

Her ses Anthony Weiner med sin hustru Huma Abedin i juli 2013
Her ses Anthony Weiner med sin hustru Huma Abedin i juli 2013 Foto: ERIC THAYER
Vis mere

/ritzau/