Rigmanden Osama bin Laden hjalp USA med at fordrive russerne fra Afghanistan. Senere vendte han sig mod sin tidligere allierede, der blev det store dyr i hans åbenbaring og krig
Det er 11. september 2001. Osama bin Laden har tilbragt det meste af natten i bøn og meditation i sit safehuse i Afghanistan.Da United Airlines fly nr. 11 rammer Nordtårnet på World Trade Center, sidder han tavs ved en kortbølgeradio og lytter. Folk stimler sammen om ham, da nyheden kommer.
- Allah Akbar (Gud er stor), siger bin Laden og begynder at græde og bede. Derefter rækker han to fingre i vejret. Kun bin Laden og to andre i al-Qaeda-ledelsen har vidst, præcis hvad der skal ske.
SE BILLEDERNE: Sådan foregik jagten på Osama
Chokerede forstår hans folk, at der kommer mere.
Bin Laden går ind i et andet rum i det afghanske safehouse og tænder sattelit-tv’et. Her ser forsamlingen, hvordan American Airlinesfly nr. 175 brager ind i Sydtårnet. Flammer og sort røg vælter ud af tvillingetårnene.
SE BILLEDERNE: Al-Qaedas frygtelige terrorangreb
Rundt om Osama bin Laden kaster hans tilhængere sig på knæ og takker Allah. Men bin Laden rækker tre fingre i vejret, og siger:
'Vær tålmodige.'
SE DE BLODIGE BILLEDER FRA HUSET: Her blev Osama bin Laden dræbt
Så rammer United Airlines fly nr. 77 Pentagon.
Der går ca. en time fra det første fly rammer Nordtårnet til det tredje fly rammer Pentagon. I denne time indskriver Osama bin Laden sig i verdenshistorien som den værste og mest ødelæggende terrorist nogensinde. En mand, der personligt kommer til at definere islamisternes hellige krig mod Vesten i det nye århundrede.
En mand, det skal tage amerikanerne næsten ti år at finde og udslette i en fæstning i Abbottabad i Pakistan.
Enevælde
Det bliver den blodige slutning på historien om rigmanden og entreprenøren, der forkaster et liv i luksus til fordel for krigen mod USA. Terror er ofte finansieret af stater. Her er der tale om en terrorist, der finansierer en stat. Fra 1996-2001 betaler Osama bin Laden for beskyttelsen af Taleban, der styrer Afghanistan. Mens han vinder tid til at gøre al-Qaeda til en multinational terrorvirksomhed, der eksporterer død og ødelæggelse verden rundt.
Han sender fatwaer pr. fax og erklærer krig mod USA via e-mail. Han brander sig selv som en muslimsk asket – rigmandssønnen, der opgav sit privilegerede liv for sin blodige sag. Men han er meget opmærksom på, hvordan han fremstår i medierne. Da CNN interviewer ham i 1997, får journalisterne ikke lov at gå, før bin Ladens folk har kigget materialet igennem og fjernet billeder, der ikke er flatterende. Ligesom han ikke medvirker i interview uden at få spørgsmålene skriftligt først.
For bin Laden kommer vendepunktet i 1989, da Sovjetunionen opgiver i Afghanistan. 1989 er året, hvor den kolde krig slutter og en ny verdensorden begynder. Bin Laden som har støttet de afghanske oprørere, ser chancen for at skabe en ny islamistisk magtbase, der kan erklære hellig krig mod Vesten.
- Jeg er sikker på, at muslimerne vil gøre en ende på den såkaldte supermagt USA, siger han i et interview.
Samtidig med at han opbygger al-Qaeda, opbygger han legenden om sig selv – næsten som en moderne efterligning af profeten Muhammed, der gik i krig mod de vantro i Nordafrika og Mellemøsten i det syvende århundrede. Koranen blev åbenbaret for Muhammed under intens forfølgelse. Og da bin Laden bliver smidt ud af Saudi-Arabien og Syrien, styrker det ham også kun i hans tro på, at han er udvalgt til at lede muslimerne i hellig krig.
Storfamilie
Osama bin Muhammad bin Awad bin Laden får ellers ikke mere opmærksomhed, end der normalt gives ved fødslen af et drengebarn, da han kommer til verden i 1957. Han har også 53 søskende. Og Osama bliver født ca. midt i den enorme søskendeflok som barn nr. 25.
Hans far, Muhammad bin Awad bin Laden er emigreret fra Yemen til det nuværende Saudi-Arabien i 1931. Han indleder sin karriere med at sælge mad til pilgrimmene i Jedda fra sin grillbod. Men inden længe søger han over i byggebranchen hvor han hurtigt etablerer sit eget byggefirma, der år senere vokser til at blive Saudi-Arabiens største.
Muhammad bin Laden er nær ven med de kongelige, han bygger et palads for kong Saud i 1950erne og han renoverer Aqsa moskéen i Jerusalem og moskéerne i Mekka og Medina. Da han dør i et flystyrt, er Osama 10 år gammel. Alle børnene arver millioner og lever et liv næsten som kongelige. Osama – navnet betyder 'ung løve' – har prinserne som legekammerater og har sin egen stald med rideheste, da han er 15.
Alligevel er han en form for outsider i familien, fordi hans mor, Alia Ghanem, ikke er fra Saudi-Arabien. Hun er fra Syrien. Muhammad har mødt hende på en ferie og bliver hurtigt skilt fra hende igen. Osama er deres eneste barn.
Vækkelse
Som 14-årig oplever Osama bin Laden en religiøs og politisk vækkelse – bl.a. pga. en karismatisk syrisk gymnastiklærer, der er medlem af Det muslimske Broderskab. Broderskabet består af radikale muslimer, der mener at størstedelen af den muslimske verden ikke følger Koranens bud, men lever som vantro. Men Osama skal snart blive endnu mere radikal end Broderskabet.
Han holder op med at se cowboy-serier i tv, han nægter at bære vestligt tøj uden for skolen og han kan sidde foran fjernsynet og græde over nyhederne fra Palæstina. For at efterligne Profeten, begynder han at faste to gange om ugen og at gå i seng lige efter aftenbønnen. Ud over de fem daglige bønner, sætter han vækkeuret til at ringe hver nat kl. 01.00, hvor han beder alene.
Han bliver sjældent vred, men undtagelsen er, når samtalen falder på seksuelle emner. Engang på en café i Beirut finder en af brødrenes venner et pornoblad frem. Osama gør det klart, at hverken han eller nogen af brødrene vil have noget som helst med drengen at gøre længere. Der synes ikke at være et eneste øjeblik i hans liv, hvor han har givet sig hen til kødets lyster, korrupt eller sjofel opførsel, spirituøse fristelser, rygning eller hasardspil. Han elsker spænding og poesi, men ud over det holder han ikke af meget andet end Gud. Gennem hele sit liv hungrer han efter det spartanske, som om det er en last: Ørkenen, hulen, drømmen om at dø anonymt i en skyttegrav. Men det er svært at opretholde denne selvforståelse, samtidig med at han bliver kørt rundt i kongeriget af privatchauffør i familiens Mercedes.
Han gifter sig første gang som 17-årig med en 14-årig kusine, der er høj og smuk, og melder sig samtidig ind i Det muslimske Broderskab. Han er under indflydelse af to islamistiske lærere – Muhammad Qutb og Abdullah Azzam. Azzam bliver hans mentor. Han lærer ham, at jihad, hellig krig, er en pligt for alle muslimer, indtil islam er genindført i de lande, hvor troen tidligere har hersket.
'Jihad og geværet alene. Ingen forhandling, ingen dialog,' lyder hans motto.
Ægteskab
Otte år senere gifter Osama sig med sin anden kone, en højtuddannet kvinde, der er syv år ældre end ham.
Han udvikler en teori om flerkoneri: 'Én er okay, ligesom at gå. To er som at køre på cykel: det går hurtigt, men på en lidt ustabil måde. Tre er som en trehjulet cykel: Stabilt, men langsomt. Og når vi så kommer til fire: Aaah, det er det ideelle. Nu kan man overhale alle.'
Bin Laden opnår ikke akademiske udmærkelser, men det interesserer ham heller ikke. Mange af hans søskende får høje uddannelser og lever vestlige liv. Flere af dem befinder sig i USA 11. september 2001. Men Osamas forbillede er hans far, og så snart det er muligt, går han i gang med sine egne byggeprojekter i Saudi Binladin Group.
Partisan
Sovjetiske tropper besætter Afghanistan i 1979, og bin Laden begynder hurtigt at hjælpe modstandsbevægelsen, Mujahadeen. Med pengene, han tjener i byggebranchen, betaler og rekrutterer han og Azzam hellige krigere. De unge mænd kommer til at udgøre det første fundament i al-Qaeda. I Afghanistan kommer bin Laden også i kontakt med Ayman al-Zawahiri, der har sin egen gruppe, al-Jihad. Osama bin Laden bliver for alvor terrorbossen i Mellemøsten, da al-Jihad og al-Qaeda slår sig sammen og bliver en paraplyorganisation for flere terrororganisationer.
Efter at Sovjetunionen i 1989 trækker sig ud af Afghanistan, vender bin Laden tilbage til Saudi-Arabien. Men styret i Saudi Arabien bliver hurtigt træt af hans kritik af, at regeringen tillader amerikanske militære styrker i Saudi-Arabien og hans fortsatte økonomiske støtte til islamiske væbnede grupper i udlandet. I 1992 fratager de ham hans pas. Så snart han får passet igen, flytter han til Sudan, hvor han angiveligt finansierer Hassan al Tourabis Islamiske nationale Front. I 1994 bliver han frataget sit saudiske statsborgerskab, efter at Ægypten, Algeriet og Yemen anklager ham for at finansiere undergravende virksomhed.
Han forlader Sudan i 1996, og samme år dukker han op i Afghanistan, hvor han begynder at udstede fatwaer, religiøse dødstrusler, mod USA.
I februar 1998 udsender al-Qaeda manifestet 'Verdens islamiske front for jihad mod jøderne og korsfarerne'. Her står der bl.a., at det er en muslims pligt at dræbe amerikanere, civile som militære, samt deres allierede over hele verden.
Bin Laden er mistænkt for at stå bag bombeattentaterne mod USAs ambassader i Nairobi og Dar-es-Salaam 7. august 1998. Han finansierer sine mange aktioner med egne penge – han er hovedrig med en formue anslået til over to milliarder danske kroner.
Han menes også at være manden bag bombeattentatet mod World Trade Center i New York i 1996, bombeattentatet mod nationalgardens træningscenter i Riyadh i Saudi-Arabien samt angrebet mod de amerikanske styrker i Dharan i den østlige del af Saudi-Arabien i 1995.
Den amerikanske regering mistænker også bin Laden for at stå bag bombeangrebet mod det amerikanske flådeskib 'USS Cole', der bliver bombet i Adens havn, og hvor 17 amerikanske søfolk omkommer.
Han menes at stå bag en række radikale organisationer: Den internationale islamiske Front (International Islamic Front), Den islamiske hær til befrielse af de hellige Steder (Islamic Army for the Liberation of the Holy Places) der tager ansvaret for attentaterne i Nairobi og Dar-es-Salaam, samt Verdens islamiske front for jihad mod jøder og Korsfarere (World Islamic Front for Jihad against Jews and Crusaders). Hvis alt dette er sandt, kontrollerer han en 'hær' på omkring 5.000 militante muslimer i Saudi-Arabien, Sudan, Egypten, Yemen, Etiopien, Somalia, Afghanistan, Pakistan og Filippinerne.
Efter attentaterne mod ambassaderne i Nairobi og Dar-Es-Salaam i august 1998 affyrer USA omkring 100 cruise missiler mod hans guerilla-baser i Afghanistan og en medicinfabrik i Sudan. Missilerne medfører ingen større vedvarende skader på hans guerilla-baser, men gør ham til helt i den muslimske verden.
11. september
11. september 2001 kaprer 19 al-Qaeda medlemmer fire amerikanske passagerfly og styrer to af dem ind i World Trade Center i New York, det tredje ind i Pentagon ved Washington D.C., mens det fjerde styrter ned på en mark ved Shanksville i Pennsylvania. Omkring 3.000 personer omkommer.
På en video fundet i Kandahar, Afghanistan, få uger senere, påtager bin Laden sig skylden for rædslerne 11. september.
- Vi beregnede på forhånd, hvor mange tab fjenden ville lide, og hvem der ville blive dræbt. Vi forventede, at tre-fire etager ville blive ramt. Jeg var den mest optimistiske af alle, siger han.
Han forklarer desuden sine tilhængere, at flykaprerne ikke vidste, hvad missionen gik ud på, før de steg om bord på flyene. De vidste kun, at de tog til USA på en selvmordsmission.
På videoen smiler han stolt og praler af, at terrorangrebet har skabt en bølge af interesse for islam verden over.
I næsten ti år lykkes det bin Laden at undslippe sine forfølgere. Det menes, han flytter mellem hemmelige bjerghuler om natten sammen med koner og børn. Men han har fastslået, at hvis han bliver fanget, vil også han dø en martyrdød.
Han fortæller sine tilhængere:
- Hvis jeg dør for amerikanernes hånd, er det mit største håb, at den muslimske verden vil rejse sig og nedkæmpe den nation, der har dræbt mig.
