Syriens luftforsvar er meget stort, men gammeldags. Den ubekendte faktor er avancerede missiler fra Rusland, vurderer danske eksperter.
Et angreb mod det syriske regime med krydsermissiler og præcisionsbomber fra bombefly kan sættes i gang inden for 24 timer. Amerikanske hangarskibe og flådefartøjer med krydsermissiler befinder sig tæt på Syrien, ligesom britiske fly er rapporteret på vej til Cypern, der ligger tæt på Syrien.
Den militære analytiker ved Center for Militære Studier, Flemming Pradhan-Blach, der har en baggrund som major i Flyvevåbnet, tror ikke på at en vestlig koalition vil sende landtropper til Syrien. Men en eller anden form for luftangreb er tænkeligt og med kort varsel, vurderer han over for Berlingske.
»Hvis man laver noget, så kan formålet være at give et »statement« til Syriens præsident Assad, men det er jo diplomati og magtspil, der er i gang i øjeblikket. Det kan også tænkes, at amerikanerne og briterne laver et »show of force«, der har til formål at fortælle Syriens magthaver, at de slår til, hvis han bruger giftgas en gang til,« siger Flemming Pradhan-Blach.
Krydsermissiler og præcisionsbomber kan ramme kommunikationscentre og Syriens luftforsvar. Ifølge Flemming Pradhan-Blach råder USA desuden over særlige bombetyper, som er egnede til at ødelægge lagre af kemiske våben. Disse bomber udvikler temperaturer, der er så høje, at kemiske våben ikke blot spredes, men brændes af når lagrene rammes.
Men hvis en vestlig koalition mere effektivt skal komme de syriske oprørsgrupper til hjælp, skal man etablere en flyveforbudszone, mener Flemming Pradhan-Blach. En flyveforbudszone stiller krav om fortløbende patruljering med fly og fortløbende nedkæmpelse af Syriens luftforsvar.
Både Flemming Pradhan-Blach og Forsvarsakademiets ekspert ,major Lars Cramer-Larsen, der også har baggrund i Flyvevåbnet, peger på, at Syrien råder over et omfattende, russisk leveret luftforsvar samt »tonsvis« af mandbårne luftforsvarsmissiler. Men den store, ubekendte risikofaktor for vestlige kampfly er de russiske SA300 luftforsvarsmissiler. De er særdeles avancerede, vanskelige eller umulige at jamme og spore.
Ifølge Lars Cramer-Larsen er det usikkert, om de er leveret, og om det syriske luftforsvar i givet fald er uddannet til at bruge dem. Men både han og Flemming Pradhan-Blach påpeger, at Syriens luftforsvar og militær er af en helt anden alvorlig størrelse og trussel end det vat tilfældet i Gaddafis Libyen.
I et studie fra juni af mulighederne for militær indgriben i Syrien gennemgår Flemming Pradhan-Blach et muligt forløb af et luftangreb på Syrien. I første runde forestiller han sig angreb med krydsermissiler og stealthfly mod Syriens kommando- og kontrolsystemer efterfulgt af angreb på Syriens luftbaser og luftforsvar. I kraft af overlegen teknologi vil en vestlig koalition have en fordel svarende til fra 1:2 til 1:4, men i kraft af deres antal vil syrisk luftforsvar og flyvevåben udgøre en større trussel end Libyen.
Når luftoverlegenhed eller -herredømme er opnået, kan koalitionen angribe Assads artilleri og kampvogne. Men deres antal er ifølge Flemming Pradhan-Blach seks gange større end i Libyen. Specialstyrker på jorden kunne i dette scenarie indsættes for at skaffe efterretninger og for at ødelægge militær infrastruktur og kommunikation, mens syriske oprørsstyrker forsynes med flere våben.
Lars Cramer-Larsen vurderer, at bombning af det syriske militærs kommando- og kontrolsystemer kan være tilstrækkeligt til at tippe den militære balance mellem de moderate oprørsgrupper og det syriske militær. Det syriske militær er topstyret og vil kunne handlingslammes, hvis kommunikationen mellem toppen i Damaskus og enhederne fjernes.
»Man kan også forestille sig, at USA og Storbritannien stiller krav om en humanitær korridor til Tyrkiet. Men lige nu fortæller USA og Storbritannien Assad, at man er klar, og at linjen er overskredet. Man spiller med de høje politisk kort og fortæller, at man er på plads,« siger han til Berlingske.
USA og Storbritanniens dilemma er, at man med et angreb risikerer, at konflikten spreder sig i det øvrige Mellemøsten. Det politiske spor er endnu ikke udelukket, selvom man rasler voldsomt med sablerne. Det er en eskalationsproces, der er i gang, vurderer han.
