Hvis den amerikanske præsident, Donald Trump i morgen tidlig vågner op og tænker: 'nu kan det være nok'. Så kan han uden at spørge andre om lov 'trykke på knappen' og sende USAs atom-missiler imod Nordkorea eller et hvilket som helst andet land.
Dén lovgivning blev indført, da Donald Trumps fjerne forgænger i Det Hvide Hus Præsident Harry Truman i 1946 underskrev den såkaldte Atomic Energy Act. Og loven blev stadfæstet under Den Kolde Krig i 80'erne, hvor man skønnede, at USA ville have små seks minutter til at reagere, hvis datidens anden supermagt, Sovjetunionen allerede havde sendt deres missiler afsted imod Nordamerika.
»Ifølge den amerikanske forfatning kan kun kongressen erklære krig imod en anden nation. Men den slags var der ikke tid til under Den Kolde krig,« siger Alex Wellerstein, der arbejder som historisk våbenspecialist ved Stevens Institute of Technology i staten New Jersey og samtidiger manden, der for få år siden introducerede den såkaldte 'nukemap' en hjemmeside og en computer-app, hvor man til enhver tid kan se resultatet af en atombombesprængning hvor som helst på kloden blot ved at indtaste navnet på en by eller et land.
»Ifølge loven, der giver præsidenten denne uhørte magt, kan den fungerende forsvarsminister (i dag eks-general James Matthis, red.) godt nok protestere imod præsidentens beslutning. Men i den lange ende kan ingen stoppe Præsident Trump,« siger Alex Wallerstein til BT.
Siden Donald Trump 20.januar blev indsat som USAs 45. præsident, har han haft konstandt selskab af en officiel repræsentant fra det amerikanske militær.
Denne militærperson holder den såkaldte 'Nuclear football', et transportabelt kontrolpanel, som præsidenten til enhver tid kan bruge, hvis han ser det nødvendigt, at gøre virkelighed af sine trusler imod f.eks. Nordkorea, som han ved én lejlighed har truet med at 'slette fra jordens overflade'.
Det interessante ved den oprindelige lovgivning fra 1946 er blandt andet, at præsidentens uhørte magt blev introduceret som en slags sikkerhedsventil imod en forhastet og skæbnesvanger beslutning, der strengt taget kan starte Tredie Verdenskrig og derved udslette alt liv på jorden.
Som det siden er set i et væld af apokalyptiske actionfilm frygtede medlemmerne af den amerikanske kongres nemlig dengang, at nogle lidt for krigsglade generaler ville være lidt 'for hurtige på knappen'.
Og politikerne skønnede dengang, at præsidenten ville være i bedre stand til at holde hovedet koldt.
I dag mener blandt andet det demokratiske kongremedlem Ted Lieu, der repræsenterer Californien i Repræsentanternes Hus i Washington D.C., at sitiationen er den stik modsatte.
»I dag er det generalerne, der desperat forsøger at forhindre Præsident Donald Trump i at gøre noget vanvittigt. Og hver gang gang, de har afværget én situation, begår præsidenten en ny brøler, der bringer os alle i fare. Jeg stoler ikke på ham. Vi lever i en dødsensfarlig tid,« siger Ted Lieu til Washington Post.
Og det er ikke kun de politiske modstandere fra Det Demokratiske Parti, der tvivler på Donald Trumps evner til at holde hovedet koldt.
Således bemærkede Bob Corcker, der er én af statens Tennessees to ærkekonservative senatorer, fornyligt:
»Vores præsident opfører sig stadig, som om han deltager i et realityshow på tv. Og han fører os alle i retning af Den Tredie Verdenskrig.«
Men historien viser, at det måske alligevel ikke er helt så let for præsidenten alene at starte en atomkrig.
Da Præsident Richard Nixon i 1973 således ofte var beruset og opførte sig mere og mere utilregneligt i månederne op til sin afgang, udstedte den daværende forsvarsminister James Schlesinger en tophemmelig ordrer, der først flere år senere blev afsløret.
Hvis præsidenten således i et tilfælde af fuldskab og/eller arrigskab forlangte, at affyre én eller flere atom-missiler, havde specialisterne nu ordre på først at kontakte James Schlasinger og daværende indenrigsminister Henry Kissinger.
»Både forsvarsministeren og indenrigsministeren ville højst sandsynligt blive fyret og stillet for en højesteret, hvis noget tilsvarende skete i dag. Men hvem ved, måske er en tilsvarende ordning alligevel allerede sat i stand i Det Hvide Hus i dag. Det ville gøre mig mere roligt« siger Ted Lieu til Time Magazine.
