Pornosiden PornHub har genskabt klassiske malerier med pornostjerner uden rettighedsmæssig tilladelse.

Det får nu det franske kunstmuseum Louvre til at lægge sag an mod pornosiden.

Det skriver Daily Mail.

I billederne herunder kan du se en pornoskuespiller give sit bud på maleriet 'The Brunette Odalisque' af François Boucher, der hænger på Louvre.

Foto: PornHub
Vis mere

Foto: Wikipedia
Vis mere

Kontroversen går ud på, at PornHub har lanceret en ny interaktiv platform i deres app, hvor man kan opleve pornostjerner i verdens mest berømte museer, og det gælder også Louvre.

Man kan blandt andet se pornoskuespillere posere i klassiske mesterværker fra Louvre og Musée d'Orsay i Paris samt The National Gallery i London og Uffizi-galleriet i Firenze.

Sidstnævnte har sågar også truet med at sagsøge pornosiden, hvis de ikke fjerner indholdet.

»Når museerne endelig åbner over hele verden igen, og coronarestriktionerne fjernes, vil PornHub gøre sin del for at stimulere den offentlige interesse i at udforske og forelske sig i de kulturelle institutioner,« lød det fra PornHub, da de lancerede det nye initiativ.

Initiativet kom til verden i samarbejde med bureauet Officer & Gentleman, og det har fået navnet 'Classic Nudes'.