Statsministeren mener, at Danmark er bedste kandidat til lægemiddelagentur. Men spørgsmålet er politisk.

Bruxelles. København er en fantastisk by, med en god lufthavn og alle tænkelige fordele, når det kommer til placeringen af det europæiske lægemiddelagentur (EMA).

Men i sidste ende er spørgsmålet rent politisk, og her er det ikke helt lige til for Danmark.

Sådan beskriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Danmarks situation i kampen om det eftertragtede agentur ved ankomsten til andendagen på EU-topmødet i Bruxelles.

- I sidste ende er det nogle politikere i et råd, der sidder og træffer den beslutning, så det ligger bestemt ikke på den flade hånd, siger han.

EU-lederne blev sent torsdag aften enige om tidsplan og procedurer for placeringen af to London-baserede agenturer, der efter briternes exit fra EU skal placeres i nye lande.

Danmark har allerede meldt sig ind i kampen for at tiltrække EMA og de godt 900 arbejdspladser, der knytter sig dertil.

Her slår Danmark sig særligt op på, at faciliteterne og infrastrukturen vil være optimal, hvis EMA placeres i København.

- Vi har en meget stærk medicinalklynge i Danmark og i Sydsverige. Vi har en plug-and-play-løsning, hvor man kan flytte det hele i et hug og sikre kontinuitet, siger Løkke.

Men frem mod afstemningen i november går der nu et politisk spil i gang, hvor landene med de største lobbykræfter sandsynligvis vil vinde.

Omplaceringen af de to agenturer er en af mange konsekvenser af briternes exit fra EU.

Torsdag aften kom den britiske premierminister, Theresa May, med et udspil til en løsning på et andet problem: Rettighederne for de EU-borgere, der bor i Storbritannien.

Her tilbyder hun, at EU-borgere, der har opholdt sig inden en endnu ikke fastlagt skæringsdato i Storbritannien, kan opnå samme rettigheder som briterne.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er udspillet konstruktivt, men man må vente et mere detaljeret udspil, der kommer mandag.

Desuden er borgernes rettigheder kun ét af tre spørgsmål, som EU ønsker hurtig afklaring på. De andre er grænsen ved Nordirland og Irland og regningen efter brexit.

- Det er da fint, at der ligger nogle konstruktive tanker på det med borgerne fra UK, men det er så én af de tre ting, siger han.

/ritzau/