Løbekongernes fald: Verden risikerer at miste de sidste rene superatleter

Verden er blevet velsignet med den ene fantastiske løber efter den anden fra Kenya. Men nu bliver kenyanerne anklaget for doping, og verden risikerer at miste de sidste rene superatleter

Den internationale løbesport har mistet sin sidste uskyld. Efter årtier med utallige verdensrekorder, olympiske medaljer og sejrspræmier er løbesportens vidunderbørn og naturtalenter fra Kenya snublet i deres egen succes og bliver mistænkt for at snyde sig til titlen som løbesportens konger og dronninger.

Billedet af de østafrikanske mellem- og langdistanceløbere som de fødte løbere er begyndt at krakelere. De lader sig også friste af præstationsfremmende stoffer for at løbe endnu hurtigere. De er hverken værre eller bedre end resten af den internationale atletikverden, hvor doping er en evig fristelse.

Dermed kan det blive nødvendigt at omskrive en af sportens bedste historier om, hvordan de letbenede kenyanere kan takke deres opvækst i det østafrikanske højland for deres succes ved alverdens løbestævner. En opvækst i et land, hvor alle løber, og hvor de ifølge fortællingerne er i en slags evig højdetræning og må løbe langt på flade fødder for at passe kvæg og komme i skole, og hvor deres gener har velsignet dem med lette lægge, der gør dem i stand til at løbe fra alt og alle.

Kritikken af løbesporten i Kenya kommer efter en sommer, hvor flere stjerner er blevet taget i eller sat i forbindelse med doping. En sommer, hvor manden bag verdens tredjebedste tid på halvmaraton har fortalt om udbredt misbrug af præstationsfremmende stoffer i kenyansk løbesport, og hvor et tysk tv-hold har dokumenteret, hvordan kenyanske læger hellere end gerne vil hjælpe til med at dope løbere.

Kritikken er så voldsom, at det kenyanske atletikforbund efter pres fra det internationale dopingagentur, Wada, netop har meddelt, at det vil undersøge beskyldningerne om doping.

Den østafrikanske dopingskandale begyndte i maj, da journalisten og dopingjægeren Hajo Seppelt fra tv-stationen WDR i Køln præsenterede de første af en lang række afsløringer. Han og kollegaerne kunne bl.a. vise, hvor nemt det er at få fat i stoffet epo i Kenya, og hvor nemt det er at finde læger, der vil stå for at bloddope løbere eller skaffe steroider.

- Vi er nødt til give slip på drømmen om de rene atleter fra Østafrika. De findes ikke, lyder det fra Hajo Seppelt.

Epo fra apotekeren

I Kenyas hovedstad, Nairobi, mødte han bl.a. en apoteker, der i løbet at et døgn havde en pakke med epo klar til ham. Apotekeren kunne i øvrigt fortælle, at indehaveren af verdensrekorden i maraton, Patrick Makau, jævnligt kommer i hans butik. Han sagde dog ikke noget om, hvad maratonløberen køber i hans butik.

Hos en anden læge præsenterede Hajo Seppelt sig som interesseret i at åbne et træningscenter i det kenyanske højland, og for skjult kamera tilbød lægen at hjælpe til med alle former for doping. Lægen er i øvrigt tidligere læge for Pamela Jelimo, der som blot 18-årig vandt OL-guld på 800 meter i Beijing i 2008.

Mødt med vrede

- Vores afsløringer blev afvist og mødt med stor vrede i Kenya, forklarer Hajo Seppelt.

Men før OL i London blev afsløringerne bekræftet. En af verdens bedste halvmaratonløbere, Mathew Kisorio, blev taget i doping med steroider ved et stævne i Kenya. Efterfølgende fortalte han til flere medier, også til Hajo Seppelt, om store dopingproblemer i Kenya.

- Ifølge Kisorio er der om ikke en systematisk, så en udbredt kultur med doping i kenyansk løbesport, forklarer tyskeren.

Mathew Kisorio har bl.a. fortalt, hvordan det er kenyanske læger, der lokker atleterne til at prøve kræfter med de ulovlige stoffer.

Før det blev kvindernes vinder af Marathon Hamburg 2012, Rael Kiyara, testet positiv for steroider og idømt to års karantæne, mens hendes landsmandinde, Jemima Sumgong, blev taget i at være dopet med et kortisonlignende stof, da hun blev nummer to til Boston Marathon. Af tekniske årsager er hun dog ikke dømt.

Næsten ingen kontrol

Et af de helt store problemer i kenyansk løbesport er ifølge Hajo Seppelt, at der kun er yderst begrænset dopingkontrol. Der bliver ikke taget blodprøver, og dermed er det umuligt at afsløre f.eks. bloddoping. Begrundelsen er, at der ikke er de fornødne faciliteter til at tjekke prøverne lokalt, og at det tager for lang tid at få dem fragtet til tjek i udlandet.

- Jeg siger ikke, at alle kenyanske løbere er dopet, og de er sikkert stadig bedre end deres konkurrenter. Men det virker næsten umuligt, at de kan løbe maraton på tider helt nede omkring to timer og tre-fire-fem minutter, siger Seppelt.

Han henviser til, at der før OL i London kun var en enkelt tysk maratonløber med en tid under to timer og 15 minutter, mens der i Kenya var 200 eller flere.

- Man kan sige, at det for kenyanske løbere er sværere at kvalificere sig til OL end at vinde OL, siger Hajo Seppelt.

Ifølge professor og dopingekspert Bengt Saltin fra Rigshospitalet bekræfter de tyske afsløringer hans egne iagttagelser af blodprøver fra kenyanske løbere. Han har tidligere set og er blevet forelagt indtil flere prøver med høje hæmatokrit- eller hæmoglobinværdier.

Blodprøver fra alle

Jo højere værdier, des mere ilt kan der bliver transporteret rundt i kroppen, og desto mere kan en atlet yde.

- Chancen for at nå så højt uden nogen former for blodmanipulation er meget lille, lyder det fra Bengt Saltin.

Professoren opfordrer til, at blodprøver bliver obligatoriske for alle deltagere i mellem- og langdistanceløb arrangeret eller godkendt af det internationale atletikforbund IAAF. I dag sker det kun i større konkurrencer som f.eks. OL og VM.

- Altså de samme regler, som gælder inden for blandt andet cykelløb og langrend, forklarer han.

Men foregår der efter din mening noget ulovligt i Kenya?

- Direkte ulovligt, ved jeg ikke. Men jeg har i hvert fald set højere blodværdier, end det er tilladt i cykling og langrend, siger Bengt Saltin.

For Dansk Atletik Forbunds landstræner i mellem- og langdistanceløb, Frank de Paoli, kommer situationen i Kenya ikke som en overraskelse.

- Nej, egentlig ikke, siger han:

- Men det er rigtig uheldigt. Der er stor interesse for mellem- og langdistanceløb, der bliver dyrket af mange. Det er ærgerligt, hvis de løbere, der bliver set op til, ikke har rent mel i posen.

Formanden for Kenyas atletikforbund, Isaiah Kiplagat, afviste i første omgang alle beskyldninger om doping. Men siden har han ændret mening. Kenyanerne vil nu samarbejde med Wada. De første læger er allerede arresteret, næste år vil dopingkontrollen bliver mere finmasket, og ligeledes fra næste år skal arrangører af løb stille kontroludstyr til rådighed.

Men doping eller ej. Kenyanerne er ifølge Frank de Paoli i en klasse for sig.

- De er rigtig gode. Man skal huske på, at selv om man kan blive bedre af at dope sig, så kan man ikke lave om på sit talent. Kenyanerne er gode, og det vil de blive ved med at være, siger han.

Den danske landstræner mener, at kenyanernes styrke har meget med kultur at gøre.

- Når den første begynder at løbe og gør det godt, begynder den næste også, og pludselig er der mange gode løbere. Gode atleter avler så at sige gode atleter, forklarer Frank de Paoli.

De kan i Kenya

Kenyanske løbere er suveræne og indehavere af en lang række verdensrekorder i mellem- og langdistanceløb.

Kenyanske herrer har verdensrekorden inden for følgende distancer: 800 m, 10 km og maraton. Er rekorderne ikke sat af kenyanere, er de stort set kun sat af andre afrikanere. Ved OL i London vandt kenyanske herrer 800 m og 3.000 m forhindringsløb.

Blandt kvinderne har kenyanerne verdensrekorden på 800 m. Ved OL i sommer fik de sølv på 5.000 m, 10.000 m og maraton.