Den norske massemorder Anders Behring Breivik hævede og strakte sin højre arm, da en retssag om mulig prøveløslade gik i gang tirsdag.
Det viser billeder fra retssalen i Telemark Tingrett.
Breivik, der er dømt for at dræbe 77 mennesker, hævede armen, netop som dommeren i sagen trådte ind i retslokalet. Breivik har også tidligere hævet armen i den hilsen, som ofte forbindes med nazismen.
Breivik har tidligere hævdet, at han ikke bruger den som en nazistisk hilsen. Det skal i stedet være en hilsen, som nordiske forfædre brugte.
Foruden sin hilsen havde Breivik en række papirer med. Han havde blandt andet også klistret et budskab på en mappe, som han viste frem.
- Stop jeres folkedrab mod vores hvide lande, stod der på engelsk med sorte blokbogstaver på et hvidt stykke papir.
I juli 2011 gennemførte Breivik et angreb på øen Utøya og ved regeringskvarteret i Oslo. I alt 77 mennesker mistede livet.
Anders Behring Breivik afviser i retten tirsdag, at han har skyld i angrebet, hvor han dræbte 77 mennesker.
Da han bliver udspurgt om skyld, gentager han påstanden om, at han var radikaliseret i 2011.
Det er derfor dem, som radikaliserede ham, der bærer ansvaret for angrebet, mener han.
- De bærer det fulde ansvar. Jeg blev brugt som en soldat af dem, siger han i retten tirsdag, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Året efter blev den nu 42-årige Breivik idømt forvaring i 21 år. De norske regler siger, at man kan anmode om prøveløsladelse efter afsoning i ti år.
I sommer blev Breiviks begæring afvist af anklagemyndigheden.
Derefter blev Breiviks krav sendt videre til retssystemet, og tirsdag har Telemark Tingrett indledt retsbehandlingen af spørgsmålet.
Her skal retten tage stilling til, om Breivik fortsat er så farlig, at samfundet skal beskyttes mod ham ved at holde ham indespærret.
Og det er vigtigt at huske på, at netop det er kernen i sagen. Det siger anklager Hulda Karlsdottir tirsdag i retssalen.
Breivik har tidligere lagt sag an mod den norske stat, fordi han mener, at hans menneskerettigheder er blevet krænket i fængslet.
Det må dog ikke få lov til at fylde noget i denne omgang, mener anklageren.
- Det er underordnet og må ikke få for meget fokus i retten, og i forhold til hvad retten skal vurdere. Det skal vurderes, om der er en fare i forbindelse med løsladelse, og ikke hvordan afsoningen har været, siger hun.
/ritzau/NTB
