Ud på aftenen strømmede mange aktivister ned til en demonstration omkring koncerthuset Elbphilharmonie ved floden Elben, som er storbyens nye vartegn.

Voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter omkring G20-topmødet i Hamburg fortsætter fredag aften.

Politiet i Hamburg har derfor været nødt til at bede andre delstater om at sende forstærkninger til dem for at bevare kontrollen over situationen i den tyske storby.

Ud på aftenen strømmede mange aktivister ned til en demonstration omkring koncerthuset Elbphilharmonie ved floden Elben, som er storbyens nye vartegn.

Her samledes G20-lederne til en koncert midt på aftenen.

Foto: CARSTEN KOALL
Vis mere

Foto: KAI PFAFFENBACH
Vis mere

Da demonstranter tidligere på dagen blokerede veje og stræder for at forhindre afviklingen af topmødet tog politiet knipler, tåregas, vandkanoner og pebersprays i brug.

Demonstranter brugte til gengæld brandbomber og sten, og på et tidspunkt affyrede en politimand varselsskud med sin tjenestepistol.

»En politimand åbnede ild som advarselsskud. Han flygtede ind i en butik, hvor han blev reddet,« skriver dpa, som tilføjer, at episoden var knyttet til et gaderøveri.

»Politimanden blev angrebet af gerningsmændene, da han greb ind i et gaderøveri,« hedder det.

En politihelikopter skal også være blevet beskudt med nødraketter, og aktivister skar dækkene op på den canadiske delegations biler.

Under urolighederne er 196 politifolk blevet såret, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I lang tid kunne den amerikanske førstedame Melania Trump ikke forlade sit residens på grund af demonstrationerne.

I bydelen Altona stak maskerede demonstranter flere politibiler i brand. En video viser også, at demonstranter angreb Ikea med brandbomber.

Foto: ARMANDO BABANI
Vis mere

Foto: RONNY HARTMANN
Vis mere

Gågader og butikker blev raseret af demonstranterne.

Der er en helt usædvanlig hård konfrontatorisk stemning - også hos politiet. Det er værre en noget, jeg tidligere har set i Tyskland, siger Elise Landschek, som er journalist på public service-medieselskabet Norddeutscher Rundfunk.

Omkring 20.000 politifolk var indkaldt, hvilket politiet nu har erkendt var for lidt.