Marius Høiby bliver ikke løsladt fra varetægtsfængsling.

Det skriver norske NRK.

Høiby blev mandag dømt for to tilfælde af voldtægt, mishandling i nære relationer og flere andre lovbrud. Han blev idømt fire års fængsel, og har valgt at anke dommen.

Da Høiby har valgt at anke dommen er den ikke trådt i kraft, og han skal derfor fortsat sidde varetægtsfængslet.

Marius Borg Høiby bad om løsladelse fra varetægtsfængsling, med den begrundelse, at hans mor - Kronprinsesse Mette Marit - er alvorligt syg. Han ønsker derfor at bruge tid med hende, lyder baggrunden for appellen.

»Vi mener, det et vigtigt at benytte denne mulighed til at få ham løsladt. Han er desperat efter at være sammen med sin mor,« forklarede Høibys advokat Ellen Andenæs til VG

Hun tilføjede ifølge TV 2 Norge.

»Det er meget, meget vigtigt for ham, og den situation hans familie befinder sig i, at han får lov til at være sammen med sin familie.«