Der er i den grad gang i gaden i Leipzig lørdag.

Flere betjente er kommet til skade i sammenstød mellem politi og venstreorienterede demonstranter.

Det skriver Bild

Der er udkommanderet hele 2500 betjente til det, der bliver kaldt den største politiopgave i Tyskland i årevis.

Det er kommet til sammenstød mellem politi og demonstranter i Leipzig lørdag. 
Det er kommet til sammenstød mellem politi og demonstranter i Leipzig lørdag.  Foto: Christian Mang/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og nu er det altså ved at udvikle sig, som politiet havde frygtet.

På Twitter skriver politiet i Sachsen:

'Situationen på Karl-Liebknecht-Strasse i Leipzig bliver nu ufredelig. Vores folk bliver hele tiden angrebet med sten og pyroteknik. Vi kører vandkanonerne i stilling. Vi beder alle personer, som er til stede, om at distancere sig fra gerningsmændene.'

Demonstrationen blandt de autonome bliver afholdt, selvom den er erklæret for ulovlig.

De demonstrerer i sympati for den venstreorienterede Lina E., som for nylig blev dømt for vold.

1500 autonome og 4000 sympatisører har meldt deres ankomst til Leipzig, hvor politiet stiller op med både helikoptere og vandkanoner.

Om situationen lige nu siger Olaf Hoppe, der er talsmand for politiet i Leipzig:

»Ud af de 1500 autonome virker det til, at en tredjedel er voldelige. Flere betjente er blevet såret. Her og nu er der kommet lidt mere ro på situationen, men stemningen er meget anspændt.«