Sexmonsteret fra Amstetten kan være på vej ud i friheden.

Sådan lød det i foråret fra Østrig, hvor den berygtede pædofile sexforbryder Josef Fritzl pludselig havde udsigt til at blive flyttet til et normalt fængsel og dermed også ville få mulighed for at søge om prøveløsladelse.

De planer har en domstol imidlertid sat en effektiv stopper for nu.

Eksperter vurderer nemlig, at »uhyret fra Østrig« stadig er farligt. Derfor skal han blive i det særligt sikrede fængsel, hvor han indtil nu har afsonet sin livstidsdom, skriver flere udenlandske medier, blandt dem østrigske Heute.

Josef Fritzl bliver alligevel ikke overført til et almindeligt fængsel. En domstol har besluttet, at han skal blive i det højtsikrede fængsel for psykisk syge kriminelle, hvor han har afsonet hidtil. (Arkivfoto)
Josef Fritzl bliver alligevel ikke overført til et almindeligt fængsel. En domstol har besluttet, at han skal blive i det højtsikrede fængsel for psykisk syge kriminelle, hvor han har afsonet hidtil. (Arkivfoto) Foto: Helmut Fohringer
Vis mere

Her skal han fortsat afsone sammen med andre fanger, der bliver betegnet som psykisk syge.

Den nu 87-årige Fritzl chokerede hele verden, da hans rædselskælder blev afsløret i 2008.

Gennem store dele af sin barndom blev datteren Elisabeth Fritzl udsat for incest med ham, og da hun var 18 år gammel, lokkede hendes far hende ned i en kælder under deres hus, hvor han bedøvede hende og lænkede hende med håndjern.

Hun blev meldt savnet af sine forældre, men Fritzl fortalte politiet, at datteren sandsynligvis var blevet medlem af en religiøs kult.

Fritzls hus i Amstten i Østrig, hvor han holdt sin datter og deres fælles børn indespærret i 24 år.
Fritzls hus i Amstten i Østrig, hvor han holdt sin datter og deres fælles børn indespærret i 24 år. Foto: Heinz-Peter Bader
Vis mere

Først i 2008 blev hendes rædsler kendt for verden, da Fritzls kælder blev afsløret. Det skete kun, fordi deres fælles datter Kerstin var blevet alvorlig syg og havde brug for lægehjælp.

I løbet af 24 år, hvor datteren blev holdt indespærret i kælderen, blev hun voldtaget af sin far mere end 3.000 gange.

Hun fødte ikke mindre end syv børn, hvoraf det ene døde.

1. april besluttede kriminalretten, som har ansvar for Østrigs mest sikre psykiatriske fængsel, Stein-fængslet, at Josef Fritzl skulle flyttes til et normalt fængsel.

Fritzl under retssagen i 2009. (Arkivfoto)
Fritzl under retssagen i 2009. (Arkivfoto) Foto: Helmut Fohringer
Vis mere

Her ville han være berettiget til at søge om prøveløsladelse i 2023.

Flytningen blev blokeret, da den offentlige anklagemyndighed indgav en klage, og det er den, der nu bliver bakket op af højtstående dommere i Wien.

I afgørelsen skriver de:

»Oberlandesgericht Wien (OLG) har fundet, at det er nødvendigt stadig at indkvartere i en institution for mentalt og anormale kriminelle.«