Letlands regering forbyder flyselskaber i Hviderusland at flyve i lettisk luftrum. Samtidig opfordres alle fly, der afgår fra eller lander i lettiske lufthavne, til ikke at flyve ind i hviderussisk luftrum.

Det siger en talskvinde for Letlands regering torsdag morgen.

- Ordningerne har ingen slutdato. De kan blive tilpasset, hvis sikkerhedssituationen ændrer sig, siger talskvinden.

Det kommer som reaktion på, at Hviderusland søndag tvang et passagerfly fra Ryanair til at lande i hovedstaden Minsk. Om bord i flyet var en kritiker af regeringen, Roman Protasevitj, og hans kæreste. De blev anholdt.

EU-landene forbereder som svar at forbyde hviderussiske fly i EU's luftrum. Men beslutningen er endnu ikke truffet. EU-landet Letland har dog valgt allerede nu at melde ud.

Flere EU-lande har fordømt Hvideruslands opførsel. De har kaldt det "kapring" og "pirateri". At det er sket på ordre fra landets enerådige leder, Aleksandr Lukasjenko.

EU har opfordret flyselskaber i Europa til at ikke at flyve ind i Hvideruslands luftrum.

SAS siger, at det vil følge opfordringen. Det har blandt andet også Air-France-KLM, Lufthansa og Finnair sagt, at de også gør.

/ritzau/Reuters