Præsidentvalget i Chile har været kendetegnet af en værdipolitisk kamp. Søndag skal chilenerne i stemmeboksen.

Santiago. Efter fire år med socialistisk styre ser Chile ud til at tage et skridt til højre, når der søndag afholdes præsident- og parlamentsvalg i det sydamerikanske land.

Den nuværende præsident, Michelle Bachelet, har siddet i to omgange og kan derfor ikke stille op igen.

I kulissen står 67-årige Sebastian Piñera klar til at tage over.

Han har indtaget favoritværdigheden, efter en måling i slutningen af oktober gav ham 34,5 procent af stemmerne.

Piñera er milliardær og bliver af nogle kaldt for "Chiles Berlusconi". Han indtog fra 2010 til 2014 præsidentposten i Chile.

Genvinder han magten, kan landet se frem til et værdipolitisk højresving.

Det mener ekstern lektor i latinamerikanske studier på Copenhagen Business School (CBS), Carlos Salas Lind.

- Der er stor enighed blandt kandidaterne om at bevare den økonomiske model i landet, som blev indført under den tidligere diktator Augusto Pinochet.

- Men man kan sagtens argumentere for, at landet vil tage en konservativ drejning i forhold til værdierne, siger han.

Carlos Salas Lind henviser til, at man i Chile inden for de seneste par år blandt andet har indført ret til abort, fri uddannelse til visse borgere og flere rettigheder til homoseksuelle.

Det lover flere kandidater, heriblandt Piñera, at revidere.

Men selv om Piñera måske lyder som en traditionel politiker med konservative værdier, så kan skinnet bedrage, påpeger Carlos Salas Lind.

- Han er en moderne politiker, hvor man ikke kan se en klar adskillelse mellem penge og politik. Det er også den største kritik, han får.

- Selv om han bliver kaldt konservativ, så er han faktisk også meget liberal og pragmatisk.

- Hvis han bliver nødt til at samarbejde med oppositionen for at få ting gennemført, så gør han det, siger Carlos Salas Lind.

Chilenerne skal søndag både stemme om en ny præsident, samt hvem der skal indtage pladserne i halvdelen af Senatet. Der skal også stemmes om alle pladserne i Kongressens underhus.

Medmindre en af præsidentkandidaterne får mere end 50 procent af stemmerne søndag, skal valget ud i en anden runde 17. december.

/ritzau/