Amy Coney Barrett er godkendt som ny dommer i højesteret. Dermed styrker den konservative fløj sit flertal.
Når den amerikanske højesteret i fremtiden skal træffe en afgørelse i sager om blandt andet abortlovgivning, vil afgørelsen formentlig få et konservativt præg.
Det vurderer lektor på Aarhus Universitet Lars Thorup Larsen, efter at et flertal i Senatet i USA natten til tirsdag dansk tid godkendte konservative Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer.
Med valget af Amy Coney Barrett som ny dommer bliver den konservative fløjs flertal i højesteret styrket til seks ud af de i alt ni dommere.
- Det kommer til at betyde, at der er flere afgørelser, der formodentlig vil have et stærkt konservativt præg, siger Lars Thorup Larsen.
Han understreger, at højesteret ikke selv vælger, hvilke sager der skal tages op.
I stedet er det de amerikanske politikere, som sender sager til højesteret, hvis der skal tolkes og træffes en afgørelse i sager, der vedrører de 50 delstater.
Det er eksempelvis i højesteret, at man inden længe skal behandle en sag om den amerikanske sundhedsreform.
Sagen kommer til at handle om, hvorvidt hele reformen skal underkendes i sin helhed. Det vil i givet fald fjerne sygesikring for millioner af amerikanere.
Det er også i højesteret, at den juridiske linje omkring abort bliver lagt.
Lars Thorup Larsen regner med, at der vil komme en eller flere sager omkring abortlovgivning, som Amy Coney Barrett og kollegerne skal tage stilling til.
- Og her er der en forventning om, at den nye dommer kan bidrage til en form for stramning.
- Men det er også noget, der hele tiden er en lille smule usikkert, fordi det vedrører meget, hvordan sagerne præcist er strikket sammen.
- Det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt der skal være fri abort, og så svarer man ja eller nej.
- Det er sager, hvor der altid skal meget tekniske, juridiske og avancerede argumenter til for at godkende, at lavere enheder kan lave restriktioner på abort, siger Lars Thorup Larsen.
Godkendelsen af Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer sker en uge før, det bliver afgjort, hvem der bliver USA's præsident de kommende fire år.
Det var den nuværende præsident, Donald Trump, der tidligere i år nominerede hende til posten.
Selv om præsidenten er lykkedes med at få godkendt Amy Coney Barrett, så forventer Lars Thorup Larsen ikke, at det får nogen større betydning i forhold til valgkampen.
Det begrunder han med, at det sker så tæt på valget, og at mange vælgere nok allerede har besluttet sig for, hvem de vil stemme på.
/ritzau/
