28-årige Laura Passoni blev overtalt af Islamisk Stats propagandavideoer og rejste derfor til Syrien sammen med sin nye mand og hendes fire år gamle søn. Det skulle vise sig at være en beslutning, hun inderligt kom til at fortryde.

Laura Passoni er født og opvokset i Belgien. Alligevel valgte hun i en alder af 28 år at rejse til Syren for at kæmpe for Islamisk Stat sammen med sin mand Ossama, som hun blot havde kendt et par måneder, inden de blev gift.

Nu fortæller hun i et interview med TV 2 om den frygtelige tid i Syrien, som på ingen måde levede op til de løfter, som en repræsentant for Islamisk Stat havde sat hende i sigte, hvis hun drog til den nordsyriske by Raqqa.

Det hele begyndte med brylluppet, hvor hun blev gift med Ossama. Laura var kort forinden blevet forladt af sin tidligere mand og far til hendes søn, som havde været hende utro og var flyttet sammen med en anden kvinde. Derfor var Laura sårbar, så da hun mødte Ossama blev de to hurtigt gift, for Laura ville videre i sit liv.

En stor løgn

Laura Passoni ankom den 28. juni 2014 til Raqqa, som kort forinden var blevet udråbt til hovedstad i Islamisk Stats selverklærede kalifat. Her blev hun sammen med sin søn indlogeret i et hus, mens Ossama øjeblikkeligt blev sendt væk på træningslejr.

Huset var stuvende fuldt af hustruer til ISIS-krigere, som skulle leve et meget kontrolleret liv fyldt med strenge religiøse regler, som blev opretholdt af en kvindelig leder. Lederen overvågede alt, hvad kvinderne foretog sig: om de gjorde rent, læste i koranen og lignende.

Det var allerede på dette tidspunkt, at det begyndte at gå op for Laura, at løfterne om guld og grønne skove var en løgn.

Hele løgnen begyndte, da Laura mødte en mand, som hun kalder ’rekruttøren’, på internettet. Efter sit brud med sin tidligere mand forsøgte hun at finde trøst i Islam, som hun konverterede til, da hun blev gift med faren til sin søn.

Hun troede, at rekruttøren var hendes ven, men det viste sig, at han hurtigt havde gennemskuet, at Laura var sårbar og søgte efter et fællesskab. Derfor introducerede han hende til Ossama og fortalte hende, at Raqqa havde alt det, hun drømte om. Hun kunne få lov til at være sygeplejerske, hendes mand ville ikke være hende utro og hendes søn kunne gå i skole og få en god uddannelse.

»Jeg kunne komme til Syrien og dyrke min religion, som jeg ville, og så fortalte han mig, at hvis jeg ofrede mig og tog til Syrien, ville jeg kunne vælge ti medlemmer af min familie, der kunne komme i Paradis,« fortæller Laura til TV 2.

Laura blev meget fristet af, at hun kunne tage ti personer med i himlen, for hendes forældre er ikke muslimer. Derfor var det en perfekt mulighed for at redde dem. Hun fik også et indtryk af, at hun i Syrien kunne gøre nytte og hjælpe det syriske folk.

Bomberne fløj om ørerne

Efter kun 10 dage i Raqqa blev Laura og hendes søn flyttet til en lejlighed i den udbombede by Al-Bab i Aleppo-provinsen. Her boede andre belgiske kvinder, hvilket var grunden til, at Islamisk Stat flyttede hende.

Al-Bab er noget mindre end Raqqa og fuldstændig ødelagt af bombninger.

Hver uge var der offentlige henrettelser, som bestod af halshugninger og korsfæstelser, som kvinderne ikke måtte se. Men Laura fortæller, at flere lod deres børn kigge på henrettelserne.

Lejligheden var kold, beskidt og stort set umøbleret. Der var intet varmt vand og ingen strøm. Der var ingen mad, og Laura og de andre kvinder måtte ikke forlade lejligheden.

Det var tydeligt, at kvinder kun havde et eneste formål i Islamisk Stats øjne: at føde børn. Små drenge blev taget fra deres mødre, så de kunne blive indoktrineret og kæmpe for sagen allerede i otteårsalderen. Piger helt ned til 12 år blev gift, så de kunne føde nogle børn.

Al-Bab blev dagligt ramt af flere bomber, og hver gang takkede Laura Gud for, at hende og hendes søn stadig var i live. En dag faldt der ti bomber, og Laura begyndte at indse, at hende og hendes søn skulle væk fra byen.

Derfor endte hun med at flygte tilbage til Belgien sammen med sin mand og søn, da hun var højgravid med deres fælles barn.

Efter tvangsfjernelse og straf: ’Tænk på jer selv og jeres børn!’

Selvom familien nu er tilbage i Belgien, så er livet ikke en dans på roser. Kort efter hjemkomsten fødte Laura parrets søn, som hun senere har måttet give fra sig sammen med barnet på fire, fordi hun mistede forældremyndigheden.

Begge børn bor i dag hos deres bedsteforældre.

Laura og Ossama er begge blevet dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat, og mens Ossama stadig sidder i fængsel, så lever Laura efter en række restriktioner udstukket af den belgiske regering.

Det er blandt andet forbudt for hende at arbejde i det offentlige, og hun må ikke bruge sociale medier.

Nu rejser hun rundt og laver oplæg på skoler, hvor hun advarer alle mod at følge i sine fodspor.

»De skal tænke på deres familier og den sorg, de vil give dem. De skal tænke på sig selv, for at leve et liv, hvor man er spærret inde, hvor man står til regnskab overfor sin mand, det vil de fortryde,« siger hun.

Hun fortæller, at hun gør alt, hvad hun kan, for at hendes børn skal have en så normal hverdag som muligt og opfordrer kvinder til at tænke på sig selv og deres børn, hvis de overvejer at rejse til Syrien. For det er ikke noget for et barn at leve i krig, forklarer hun.