Millenium-trilogien har solgt 73 mio. eksemplarer og tjent 250 mio. svenske kroner ind, og pengene bliver delt ud efter de ønsker, Stieg Larsson, den nu afdøde krimi-forfatter bag trilogien havde.

 - Vi har delt 40 mio. kroner ud indtil nu, siger Stieg Larssons bror Joachim til den svenske avis Expressen, der som det første medie kan afsløre, hvem der har fået del i  pengene.

Stiftelsen Expo har fået to mio. kroner, menneskerettighedsorganisationen Civil Right Defenders har fået 500.000 kroner, en kvindegruppe i Umeå har fået 400.000 kroner, en organisation der hjælper misbrugte kvinder i Umeå har også fået 400.000 kroner, den svenske forfatterforening PEN har fået 200.000 kroner, nyreforeningen i Västerbotten har fået 200.000 kroner, Reportere uden grænser har fået 100.000 kroner, den svenske Burma-komité har fået 100.000 kroner, og en svensk stiftelse som kæmper mod fanatisme har fået 100.000 kroner.

Der har i årevis været en verserende strid mellem Stieg Larssons samlever Eva Gabrielsson, og Stieg Larssons familie. Læs meget mere om den strid