____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det foregår langt væk fra Danmark. Men det afholder ikke skuespiller Lars Bom til at fordømme Israel for bombningen af Palæstina, som nu har stået på i snart en uge og kostet over 120 liv. Heraf størstedelen civile.

- Jeg synes, at det vigtigt at sige fra. Nu må de stoppe med at kaste med raketter efter hinanden, siger Lars Bom til bt.dk.

Han er en af i alt 27 underskrivere af et manifest, som lørdag blev bragt i Politiken og hvori de 27 kendte og politikere tager stærkt afstand til det scenarie, der i disse dage udspiller sig i Gaza.

Og Lars Bom har svært ved at forstå, hvorfor uforsonligheden bliver ved med at være så stor i konflikten.

-  Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive under på manifestet, sagde jeg straks ja. For jeg kom i tanker om en smuk historie, jeg har fået fortalt at en fotograf, som har opholdt sig i Palæstina i længere tid. En historie om at komme hinanden i møde.

- Det var en israelsk far, som havde mistet sin 18-årige søn under borgerkrigen i Libanon. Men i stedet for bagefter at ville hævne sig på palæstinenserne, prøvede han at række hånden ud ved at hjælpe dem med olivenhøsten,

- Den årlige olivenhøst er deres vigtigste indtægt, deres levebrød, som bosætterne og militæret længe har chikaneret. Og derfor valgte den far at hjælpe, række hånden ud som et skridt på vejen til at stoppe krigen.

- Det er en utrolig smuk historie. Og hvis den far kan give det offer hvert år, så er det mindste, jeg kan gøre, at skrive under på sådan et manifest, siger Lars Bom.