En britisk mor blev angrebet af en haj, da hun var ude at svømme. Men så handlede hendes man resolut.

Frankie Gonsalves var ude at dykke langs kysten fredag eftermiddag ved den britiske ø Ascension Island, der ligger i Sydatlanten, da en haj pludselig angreb hende.

Hajen var i gang med at skambide Frankie Gonsalves, da hendes mand, Dean Gonsalves, kom hende til undsætning og slog hårdt til hajen.

Slaget fik skræmt hajen, og Frankie Gonsalves blev efterfølgende hastet til hospitalet i Gerogetown på øen. Da hun havde fået behandling for sine akutte skader, blev hun fløjet til et hospital i Storbritannien, skriver BBC.

Omfanget af skaderne på Frankie Gonsalves er endnu ukendt.

Frankie Gonsalves arbejder som ledende socialrådgiver for regeringen i Ascension Island. Som følge af ulykken er regeringen kommet med en udtalelse.

»Regeringen kan bekræfte, at et medlem af personalet har været involveret i en hændelse på Ascension Island. Den pågældende svømmede nær kysten, da hun blev angrebet, og fik sine skader behandlet på Georgetown Hospital.«

Samtidig gjorde regeringen det klart, at de ofte giver advarsler og råd til folk, der svømmer i området. De siger, at svømning foretages på egen risiko.

Ascension Island er en ø med egen regering. Dog hører øen ind under britisk ansvar, da Storbritannien er ansvarlig for forsvar, sikkerhed og internationale relationer på deres vegne. Den ligger i Sydatlanten 1300 kilometer nordvest fra Sankt Helena. Øen har mindre end 6.000 beboere.

Ascension Island ligger i Sydatlanten mellem Afrika og Sydamerika
Ascension Island ligger i Sydatlanten mellem Afrika og Sydamerika Foto: Google Maps
Vis mere