Amerikansk lærer truet med fyrring på grund af billeder, hun har lagt op af sig selv på de sociale medier.

Hvad ville du sige til, hvis denne kvinde skulle undervise dine børn i engelsk grammatik, religion eller biologi?

En gruppe amerikanske forældre havde nær fået en prop, da de så deres børns lærer, Mindi Jensen, posere letpåklædt på Instagram. De mente, at billederne af den bikini-klædte lærer, der også er bodybuilder på konkurrenceniveau, var pornografiske og stødende. Derfor klagede de til skolens ledelse, som truede med at fyre hende, med mindre hun slettede de famøse fotos.

Det var billeder som dette, der fik amerikanske forældre op i det røde felt. De var forargede over, at deres børns lærere optrådte som letpåklædt fitness-dronning på de sociale medier.
Det var billeder som dette, der fik amerikanske forældre op i det røde felt. De var forargede over, at deres børns lærere optrådte som letpåklædt fitness-dronning på de sociale medier. Foto: Instagram
Vis mere

Mindi Jensen er enlig mor til fire børn, og når hun ikke står ved tavlen på North Sanpete Middle School i South Carolina, dyrker hun bodybuilding og fitness. En skilsmisse sendte hende helt ud i tovene og gav hende et alarmerende vægttab. For at overvinde depressionen begyndte hun at træne systematisk, og billederne er ment som en inspiration til andre kvinder i samme situation, fortæller hun.

»Jeg får beskeder fra kvinder, enlige kvinder, enlige mødre, selv på Instagram skriver de til mig og fortæller, de føler sig inspirerede af det, jeg gør, til at leve sundere. Billederne inspirerer dem til at lægge et dårlig liv bag sig og opbygge styrke,« siger hun til tv-stationen ABC 4 Utah.

Mindi Jensen i træningslokalet.
Mindi Jensen i træningslokalet. Foto: Instagram
Vis mere

Selv om Mindi Jensen havde oprettet profilen i et andet navn, end sit eget, fandt nogle af hendes elever profilen.

»Der var nogle børn, der fandt billederne, og så blev forældrene forargede over dem og kaldte dem usømmelige. De kaldte dem for pornografiske. De kaldte billederne for upassende, selv om det bare er billeder fra mine konkurrencer og fitnesscentret. De viser mig i uniformen til min sport, bodybuilding,« siger Mindi Jensen til tv-stationen ABC 4 Utah.

Forældrene klagede til skolen, hvor ledelsen truede med at fyre hende, hvis hun ikke slettede billederne.

Da tv-stationen henvendte sig til skolen, lød der derimod andre toner. Mindi Jensen beholder jobbet, og nu skal eleverne i stedet lærer, hvordan de bruger de sociale medier.

Enlig mor til fire, skolelærer og fitness-model. Mindi Jensen har et imponerende CV.
Enlig mor til fire, skolelærer og fitness-model. Mindi Jensen har et imponerende CV. Foto: Instagram
Vis mere