En lærer i en kinesisk børnehave er blevet dømt til døden. Dommen kommer, fordi hun har forgiftet 25 børn med rissuppe, der havde fået natriumnitrit.

Et af børnene døde, skriver New York Post.

Hun begik forgiftningen som en slags hævn, efter hun have haft en kamp med en kollega.

Retten i Jiaozuo beskrev mandag børnehavelæreren Wang Yun som en 'foragtelig og ond person'. Den beskrivelse fik hun for at putte det giftige stads i børnenes mad, rapporterer Global Times.

»Hun skal straffes alvorligt efter lovens ord,« lyder dommen efter den horrible dag den 27. marts 2019.

Natriumnitrit bliver ofte brugt til nedsaltning af kød, og det er en meget giftig sag, som man også kan finde i gødning, ammunition og eksplosiver.

Hvis man får for meget af det i kroppen, kan det forhindre den i at indtage ilt.

En forældre fortalte den statslige tablodavis Global Times, at han skyndte sig hen til børnehaven, efter at han hørte at hans barn kastede op og besvimede.

»Opkastet var overalt på deres bukser. Der var andre børn, som også kastede op, og de så blege ud,« sagde faderen med efternavnet Li.

Et af børnene døde på hospitalet, hele ti måneder efter at være blevet forgiftet.

Retten sagde at Wang en gang tidligere havde brugt natriumnitrit. Hun havde dengang købt det online, og hun brugte det på sin mand efter at skænderi i 2017.

Han fik mindre skader, efter at han drak det fra en kop.

Det forventes at Wang dør, når hun får en dødelig indsprøjtning, eller også bliver hun henrettet ved skydning.