ADVARSEL: Der kan findes stødende billeder i artiklen

En kødædende bakterie volder lige nu større og større problemer i dele af verden.

Lige nu foregår udbredelsen af bakterien primært i Australien, men ellers findes den oftest på det afrikanske kontinent. Nogle steder i Australien er der op til 400 procent flere tilfælde nu end for blot fire år siden.

Det skriver det australske medie News.com.au.

Det mest skræmmende ved den kødædende bakterie og den hastige udbredelse er, at lægerne ikke ved, hvordan man kan forhindre den i at sprede sig.

En splinterny rapport fra Medical Journal Of Australia konkluderer, at der er behov for ’akut videnskabeligt svar’ til at stoppe bakterien.

’Som samfund står vi over for en hurtigt forværrende epidemi af en alvorlig sygdom uden at vide, hvordan vi kan forhindre det. Vi har derfor brug for en hurtig reaktion baseret på et videnskabeligt grundlag (…). Det er først, når vi ved dette, at vi kan stoppe den ødelæggende virkning af sygdommen,’ står der i rapporten ifølge News.com.au.

I rapporten er der også billeder af, hvordan bakterien opfører sig på menneskekroppen. Her ser man blandt andet, at en 11-årig dreng har fået spist meget af sin hud og sit kød.

’Alle aldersgrupper, herunder små børn, kan blive påvirket af bakterien, og den følelsesmæssige og psykiske påvirkning på patienter er betydelige,‘ står der i rapporten.

Smittesygdomsekspert Daniel O¨Brien, der også er lektor fra University of Melbourne har fortalt, at vi er midt i en eksploderende epidemi.

»Det er en temmelig skræmmende eksplosion i tilfælde af sygdomme. Vi har ikke tid til at vente mere, vi er nødt til at handle,« siger han til News.com.au.

LÆS MERE OM BAKTERIEN HER

I de alvorligste tilfælde kan bakterien gøre, at lemmer skal amputeres væk.

  • Bakterien har mange navne, men er mest kendt som Bainsdale såret, Burulia såret eller Daintree såret.
  • Man mener, at bakterien spreder sig gennem myg.
  • De første symptomer på, at man er ramt af bakterien, er, at noget, der ved første øjekast umiddelbart ligner et myggestik, udvikler sig dybe sår.