Australien er i øjeblikket ramt af en dødelig virus, der kan forårsage alvorlige sygdomme. Nu forsøger læger verden over at stoppe spredningen.

Det skriver CNN.

En potentielt dødelig virus med navnet HTLV-1 hærger nu i det nordlige Australien. Virussen kan forårsage både leukæmi, bronkitis og kræft i lymfeknuderne.

Det vides endnu ikke, hvordan man kan kurere virussen. Derfor beder læger verden over om hjælp for at kunne stoppe spredningen.

Virussen har indtil videre ramt 40 procent af de voksne i flere regioner i det nordlige Australien. Især de indfødte australiere, også kaldt aboriginere, er hårdt ramt.

For omkring 40 år siden opdagede medstifter og direktør for Det Globale Virusnetværk, Dr. Robert Gallo, HTLV-1 virussen. Virussen blev for første gang opdaget i Japan. Gallo er især bekymret over virussens hurtige spredning. Han forstår ikke, hvorfor der ikke bliver forsket mere i, hvordan infektionen og udbredelsen af virussen kan forebygges.

»Antallet af smittede er ude af kontrol. Jeg kender ikke nogen, der nogensinde har prøvet at finde en kur mod virussen til at behandle de syge,« siger Robert Gallo til CNN og fortsætter.

»Der er meget få, nærmest ingen, forsøg på at udvikle en vaccine, bortset fra noget japansk forskning. Derfor er der rig mulighed for at forske i en mulig vaccine, der kan forebygge virussen.«

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er Japan, Caribien, Brasilien, Peru, Columbia, samt nogle lande i Afrika og Mellemøsten også ramt af den dødelige virus.

HTLV-1-virussen smitter via amning, ubeskyttet sex og blodkontakt. Det smitter dog ikke gennem luft eller spyt.

Ifølge dr. Graham Taylor, professor ved Imperial College London, og som driver en HTLV-klinik i Storbritannien, er der ingen grund til at være bekymret for, at virussen vil sprede sig til resten af verden. Men der er dog én ting, der går ham på. Der er nemlig ingen lande verden over, der screener for den farlige virus. Og det kan i værste tilfælde ende med, at den potentielt kan smitte via en blodtranfusion eller en organdonation.

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, mener ikke, der er grund til bekymring for danskerne.

»Vi står ikke midt i eller på kanten af nogen større udbrud i Danmark. HTLV-1 har man kendt i mange år, og den har nærmest aldrig spredt sig til vores del af verden,« siger Søren Paludan og fortsætter.

»Det er dog meget usædvanligt, at man ser et udbrud af en virus i det her omfang som i Australien. Men jeg tror ikke, man kan sige, at fordi det er ét sted, så spreder det sig til resten af verden.«

Mellem 10 og 20 millioner mennesker verden over er smittet med HTLV-1-virussen.

Det er dog ikke alle smittede, der dør af virussen. Dødeligheden er dog stadig meget høj, da følgesygdommene, der følger med, meget sjældent kan kureres.

Det skriver den amerikanske organisation National Organization for Rare Disorders.

Og hvis man skal en smuttur til de inficerede områder i Australien, er der dog risiko for, at man kan blive smittet.

»Hvis man er i områderne, hvor virussen er, er vi ikke bedre beskyttet end de lokale og indfødte er. Så vi ville være i samme risiko som lokalbefolkningen,« fortæller Søren Paludan.

Da man opdagede HTLV-virussen, anså man den som værende 'fætter' til virussen hiv, tilføjer han.

Danskernes største bekymring er en speciel type skovflåt, Ixodes ricinus, der netop har fundet vej fra Sverige til Danmark.

»Der er ikke en stor virus herhjemme ligesom HTLV-virussen. De seneste somre, er der kommet en speciel skovflåt fra Sverige til Danmark, der er blevet set på Bornholm og i Nordsjælland. Uden jeg vil være den, der skubber til den store frygt, er skovflåten lidt på fremmarch i vores del af verden, og den kan give hjernehindebetændelse,« siger Søren Paludan, som også forsikrer danskerne om, at den nyligt opdagede fugleinfluenza ikke kan smitte mennesker.

I Danmark har man de seneste år kun oplevet meget få tilfælde af personer smittet med HTLV-virussen.