En profileret og kendt norsk læge opfordrer nu på det kraftigste til, at forældre får vaccineret deres børn.

Kaveh Rashidi frygter, at han en dag skal opleve det, han selv betegner som sit største mareridt.

'Jeg ser ofte børn i lægehuset med høj feber og udslæt på kroppen. Normalt er det på grund af ufarlige vira.'

'Mit største mareridt er at overse noget og sende et af disse børn hjem, som derefter dør. Så vær venlig at vaccinere dine børn, så vi ikke behøver at bekymre os om mæslinger,' skriver han på Twitter.

En norsk læge opfordrer til a forældre vaccinerer deres børn. Arkivfoto, Iris
En norsk læge opfordrer til a forældre vaccinerer deres børn. Arkivfoto, Iris
Vis mere

Over for norsk TV 2 uddyber han sin opfordring.

»Når forældre kommer med syge børn og er bekymrede, er det vores ansvar at sikre, at barnet bliver behandlet bedst muligt, og at forældrene føler sig trygge i den tid, barnet er sygt.«

»Mange forældre besøger lægen med børn, der har feber og udslæt på samme tid.«

»Ofte er det svært at sige præcis, hvilken virusinfektion der har givet barnet disse udslæt, men hvis barnet er vaccineret mod mæslinger, kan vi i det mindste sænke vores skuldre og ikke tænke på denne dødelige sygdom,« fortsætter han.

Lægen vækker med sin opfordring liv i den tilbagevendende vaccine-debat.

Kaveh Rashidi mener, det er uheldigt, når forældre vælger at undlade vaccinerne.

Han fortæller, at langt størstedelen vælger at vaccinere deres børn i Norge.

Men skepsis over for vaccinerne har ført til udbrud af mæslinger i flere sammenlignelige lande rundt om i verden, lyder det.

En norsk læge opfordrer til a forældre vaccinerer deres børn. Arkivfoto, Iris
En norsk læge opfordrer til a forældre vaccinerer deres børn. Arkivfoto, Iris
Vis mere

»Der er utvivlsomt noget at frygte - og det er de sygdomme, man kan få ved ikke at vaccinere.«

»Alle valg indebærer en risiko, men risikoen for negative virkninger af vaccination er ubetydelig i forhold til de negative virkninger ikke-vaccinerede risikerer,« siger lægen.

Tirsdag oplyste Statens Serum Institut, at et barn fra Herning-området var smittet med mæslinger efter en rejse til Bukarest i Rumænien.

‘Passagerer på dette fly, som ikke er immune mod mæslinger, det vil sige har haft sygdommen eller er vaccineret, bør kontakte deres læge og oplyse, at de har været udsat for mæslingesmitte,' lød det i pressemeddelelsen.