En 24-årig australsk kvinde søgte hjælp, da hun følte sig syg og dårlig i starten af 2017. Lægen troede, at det var hendes psyke, den var gal med - men da hun endelig blev sendt til røngtgen, var historien meget mere alvorlig, end nogen havde forestillet sig.

Det skriver Gold Coast Bulletin.

Den 24-årige Georgia McLennan hjælper til daglig patienter i sit virke som sygeplejerske i Queensland, Australien.

Men i starten af 2017, var det hende selv, den var helt gal med.

Hun havde ondt i hovedet, brystet og kroppen, men hendes læge kunne ikke se, at der var noget fysisk galt. Det fik ham til at konkludere, at det nærmere var hendes mentale helbred, der var årsagen.

»Jeg havde så ondt, at jeg gik til lægen en til to dage om ugen. På et tidspunkt spurgte han (lægen red.), om det måske sad i mit hoved,« fortæller Georgia McLennan.

Heldigivs endte lægen med at sende den unge kvinde på hospitalet, hvor et røntgenscan viste, at hun var fuld af kræftsvulster.

Døden nær

Det viste sig, at Georgia McLennan havde lymfekræft af typen Hodgkins lymfom med den svært aggressive variant Burkitt. Da hun fik diagnosen var lægerne overraskede over, at hun overhovedet kunne klare at stå op.


»Efterfølgende fandt jeg ud af, at lægerne faktisk troede, at jeg ville dø den weekend,« fortæller Georgia McLennan, der ikke havde sine forældre med til at modtage den grusomme besked, som hun overhovedet ikke havde troet, var en mulighed.

Men på trods af at verden var ved at vælte omkring hende, har hun beholdt håbet og humøret:

»Da jeg så scanningsbillederne, kunne jeg godt se, at det så grimt ud. Men den eneste gang jeg græd, var da jeg skulle fortælle det til mine forældre.«

I behandling

Georgia McLennan blev straks indlagt på hospitalet, hvorefter hun startede i et tre måneder langt behandlingsforløb.


Her skulle hun gennem ti kemobehandlinger og flere smertefulde rygmarvsindsprøjtninger for i august at nå frem til den lykkelige besked: Behandlingen virkede, og hun var i bedring.

Sygdomsforløbet har givet den 24-årige kvinde et helt nyt syn på livet.

»Da jeg blev diagnosticeret med kræft, var jeg så bange for at miste mit hår, men jeg har indset, at det ikke betyder noget, og at jeg var så heldig, at jeg kunne få kemoterapi. Det er bare lidt koldt, og jeg ligner en vampyr,« fortæller hun.