En gruppe mænd overfaldt en 50-årig kvinde, bare minutter efter hun havde forladt en kirke i New York-bydelen Queens i USA.

De truede hende med en pistol og tvang hende til at udføre oralsex på dem.

Til sidst efterlod de hende nøgen midt på vejen, oplyser politiet.

Offeret havde været i kirke tirsdag aften, og hun vandrede hjemad, da to mænd med pistoler konfronterede hende omkring klokken 22.15 om aftenen, oplyser politiet ifølge nypost.com.

Med pistolen mod hendes pande tog de hendes penge og krævede, at hun tog tøjet af. De ledte hende ned af en vej, hvor de blev mødt af tre andre mænd.

Det står ikke helt klart, om de havde planlagt overfaldet, eller om de havde ligget på lur.

Mens to af mændene kiggede på, fik de andre tre offeret til at give dem oralsex. Efterfølgende flygtede de alle fra stedet, siger politiet.

Efter de forfærdelige oplevelse løb kvinden tilbage til kirken, hvor hun blev fundet af sin pastor.

»Jeg så hende græde,« siger pastor Kehinde Oyetunde.

»Hun sagde, at hun var blevet overfaldet og røvet, og at de forsøgte at voldtage hende. Hun fortalte dem, at hun var en HIV-patient, og at hun ikke ønskede at smitte dem, fordi de var unge drenge.«

Politiet blev tilkaldt, og hun blev kørt på hospitalet.

»Jeg talte med hende i dag,« forklarede Oyetunde onsdag aften.

»Hun skal have en masse hjælp.«