Lyt til artiklen

En 75-årig kvinde fra Irland er omkommet på den spanske ferieø Mallorca i en tragisk ulykke.

Det skriver Irish Times.

Kvinden var i weekenden ude og vandre sammen med en større gruppe.

Men ifølge myndighederne gik det galt, da kvinden mistede balancen på en klippe, hvorefter hun faldt 20 meter.

Politi og redningsmandskab var hurtigt på stedet og fandt kvinden, der blev fragtet til et nærliggende hospital.

Her kunne man konstatere, at kvinden havde pådraget sig omfattende hovedskader. Hun afgik senere ved døden.

Myndighederne har nu igangsat en undersøgelse, der fastslå de nærmere omstændigheder.

Ulykken skete ved bjerget Puig Roig, der ligger på den nordlige del af øen.