For præcis 100 år siden dette efterår begyndte Benito Mussolini og hans fascistiske sortskjorter deres march mod Rom, der resulterede i et statskup.
Det er svært ikke at have denne viden med i tankerne, når Italien på søndag går til valg. For storfavoritten til at blive italienernes næste premierminister, Giorgia Meloni fra det yderste politiske høje, har ved mange lejligheder netop talt om sin beundring for Mussolini.
»Jeg synes, at Mussolini var en dygtig politiker. Han gjorde, hvad han gjorde for Italiens skyld, og i de sidste 50 år har der ikke været en politiker som ham,« sagde Giorgia Meloni i 1996. Dengang var hun medlem af det nyfascistiske parti MSI.
Siden har hun trukket noget i land. I dag er hun partiformand for Italiens Brødre, en udløber af den politiske bevægelse, der blev skabt af Mussolinis frustrerede tilhængere efter Anden Verdenskrig, hvor Italien forsøgte at sætte en permanent stopklods mellem sig og fascismen. Et af partimedlemmerne i De Italienske Brøde, er i øvrigt Mussolinis barnebarn.
Giorgia Meloni siger i dag, at hendes parti ikke er hverken fascistisk eller højrenationalistisk, og at hendes politiske linje snarere har taget inspiration fra firsernes store konservative idoler, Ronald Reagan og Margaret Thatcher.
Hun er datter af en enlig mor, og hun er født og opvokset i en 40 kvadratmeter stor lejlighed i Roms Garbatella-kvarter – et traditionelt venstreorienteret arbejderklasseområde. Megen af hendes politiske vrede og ild stammer fra et opgør med den kommunistiske far, der forlod moderen, kort efter at Giorgia blev født.
Hun blev medlem af nyfascistbevægelsen MSI som helt ung, og i sin autobiografi, 'Jeg er Giorgia', fortæller hun, hvordan hun tog en rejse fra det yderste højre til det sted på den italienske højrefløj, hvor hun siger, at hun befinder sig i dag.
Italiens Brødre står til at få cirka 25 procent af stemmerne ved søndagens parlamentsvalg. Det betyder formodentlig, at de kan blive det største parti og danne regering sammen med Silvio Berlusconis Forza Italia og Matteo Salvinis Lega-parti.
Berlusconi er nu 85 år gammel. Han er tidligere dømt for skattesvig og er under nye anklager om bestikkelse i den mangeårige retssag om de såkaldte bunga-bunga-fester med medvirken af mindreårige prostituerede.
Både Berlusconi og Lega-formanden, Matteo Salvini har et erklæret, tæt forhold til Ruslands Vladimir Putin.
Salvini står fortsat anklaget for aktivt at have forsøgt at forhindre en båd med migranter i at komme i land på øen Lampedusa ved Sicilien tilbage i 2019. Samme år kaldte han Vladimir Putin, »Den bedste statsmand på jorden,« og Salvinis uforsonlige politik mod særligt muslimske migranter, har vakt forargelse i mange EU-lande.
Giorgia Meloni har indtil nu støttet op om EUs sanktioner mod Rusland. Men Italien er svært afhængig af russisk gas, energipriserne er på himmelflugt, og det er uvist, hvilken politiske linje en koalition mellem Meloni, Berlusconi og Salvini vil lægge. En styrkelse af sammenholdet i EU bliver det næppe.
Ifølge meningsmålingerne står Italien på dørtrinet til at få sin første kvindelige premierminister. Giorgia Meloni er helt sikkert en noget anden type kvindelig politiker, end hvad den progressive venstrefløj har drømt om i årtier. Men venstrefløjen i Italien er dybt splittet og virker dømt til at tabe søndagens valg.
For mange italienere virker Giorgia Meloni både ægte og handlingsklar. De søger noget langtidsholdbart – dette er valg nummer 70 siden Anden Verdenskrig i Italien. Hendes tanker om en lav, fælles skatteprocent for alle, appellerer til mange i et samfund, der stadig er præget af korruption og uigennemsigtighed.
Hun er politisk i familie med Frankrigs Marine Le Pen, og har ladet sig fotografere med både Donald Trumps kontroversielle, tidligere rådgiver, Steve Bannon, og med Ungarns Viktor Orbán. Men selv vil hun ikke lade sig snære af politiske bånd.
»Jeg er Georgia. Jeg er kvinde. Jeg er mor. Jeg er italiener. Jeg er kristen. Det får I ikke lov at tage fra mig,« sagde hun i en politisk tale, der siden er blevet en slags mantra for hende.
På søndag kan hun meget vel kalde sig premierminister i Italien, som den første højrenationalist siden Mussolini.