En kvinde er død efter en parasailing-ulykke. Hendes to børn overlevede, men er alvorligt såret.

En mor og hendes to børn skulle se Floridas kyst fra toppen, imens en speedbåd holdte dem i luften med liner og skærm.

Men en kraftig vind og høje bølger fik kaptajnen på båden til at klippe linen til moren og hendes to børn. Det skriver flere medier heriblandt The Washington Post.

Kaptajnen af båden var ved at miste kontrollen, fordi skærmen med moren og de to børn var blevet taget af for meget vind.

Det er kablet mellem båden og skærmen, som blev klippet. Billedet er kun som illustration. Arkivfoto: Sonny Tumbelaka/AFP/Ritzau Scanpix
Det er kablet mellem båden og skærmen, som blev klippet. Billedet er kun som illustration. Arkivfoto: Sonny Tumbelaka/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Derfor blev linen til moren og børnene klippet, og kaptajnen ville efterfølgende fange de fritflydende gæster.

Ifølge de amerikanske medier fløj moren og børnene langs havoverfladen og styrtede til sidst ind i Seven Mile Bridge.

Moren døde på stedet og de to børn blev alvorligt såret, men er uden for livsfare.

Det er denne bro i Florida, som de tre styrtede ned i. Arkivfoto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix
Det er denne bro i Florida, som de tre styrtede ned i. Arkivfoto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mark McCulloh, der er formand for Parasail Safety Council, siger til Miami Herald, at kaptajnen burde vide bedre.

»Det skulle han aldrig have gjort. Det er den gyldne regel. Klip aldrig linen over,« udtaler Mark McCulloh.

Han mener, at kaptajnen af båden burde have kendt til andre muligheder, hvis der kom stormvejr. Han kunne for eksempel have styret båden fra side til side for at tømme skærmen for luft.

Firmaet der ejer parasailing-båden har ikke ville udtale sig til mediet. Ulykken skal efterforskes af kystvagten og Florida Fish and Wildlife Conservation Commission (FWC).