Lyt til artiklen

En person er afgået ved døden efter at være blevet angrebet af en hund.

Det skriver Aftonbladet.

Det er en kvinde, som har mistet livet. Hun blev angrebet af en hund i den svenske by Robertsfors, der ligger i det østlige Sverige.

Kvinden blev bidt af hunden søndag, ligesom en mand gjorde.

Han blev fragtet til et nærliggende hospital med en helikopter. Hans tilstand er ukendt.

Hvad der præcist er sket, står endnu uklart.

Men ifølge svenske medier blev begge personer angrebet af hunden på den samme adresse i Robertsfors. Ifølge Expressen ejede den afdøde kvinde hunden.

Hunden er siden blevet aflivet.