Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Tiantian Kullander, der er en af grundlæggerne bag kryptofirmaet Amber Group, er død i en alder af 30 år.
Det skriver news.com.
Den unge mand sov ind 23. november, fortæller firmaet, der overbragte nyheden med »den dybeste sorg og et tungt hjerte«.
Kullander, der er kendt under kaldenavnet 'TT', var med til at lancere Amber Group i 2017. Tidligere på året blev firmaet anslået til at have en værdi på 21,5 milliarder kroner.
Før lanceringen af Amber Group arbejdede Kullander som børsmægler ved Goldman Sachs og Morgan Stanley, hvor han også formåede at få en plads på Forbes '30 under 30'-liste.
Det er en meget eftertragtet hæder, hvor magasinet Forbes giver deres bud på de største talenter under 30 år.
Amber Group skriver videre om Tiantian Kullander.
»Han lagde både hjerte og sjæl i firmaet, og det gjorde han på hele rejsen. Han ledede med både intelligens, ydmyghed, grundighed og kreativitet,« lyder det.