Antallet af selvmordsforsøg er vokset markant i Grækenland, siden landet blev ramt af den økonomiske krise.

GRÆKENLAND: I april skød en 77-årig tidligere apoteker sig i hovedet uden for parlamentet i Athen. Inden han trykkede på aftrækkeren råbte manden ifølge vidner, at han havde gæld, og at han ikke længere kunne holde sit liv ud.Den ældre mand er blevet et symbol på den økonomiske krise i Grækenland, og han er langt fra den eneste græker, der har taget sit eget liv på grund af krisens konsekvenser.En ny opgørelse fra græsk politi, som ministeren for offentlig orden, Nikos Dendias, netop har præsenteret for parlamentet, viser ifølge Reuters at antallet af selvmordsforsøg er steget fra 677 i 2009 til 927 i 2011.Nikos Dendias oplyser desuden, at stigningen ser ud til at fortsætte i år. Foreløbig er statistikken kun opgjort frem til og med 23. august, og her havde 690 grækere forsøgt at begå selvmord.Opgørelsen viser ikke, hvor mange af forsøgene, der er lykkedes.