Ukraine skal opgive Krim, holde NATO på afstand og ændre sin forfatning, kræver Rusland. Moskva tager stormskridt hen mod en mulig annektering af Krim-halvøen.

En mand med en skruetrækker skruede i går Ukraines våbenskjold ud af muren på rådhuset i Sevastopol. Jernskjoldet skal nu sendes til Ukraines hovedstad, Kiev, sammen med andre synlige symboler på ukrainsk tilstedeværelse på halvøen i Sortehavet, skriver Berlingske.

»Vi bygger et nyt Krim,« sagde byens borgmester, Aleksej Tjalij, under den separatistiske ceremoni.

Hvis første spadestik til dette nye Krim var den massive sejr ved søndagens omstridte folkeafstemning, så var dagen derpå et hæsblæsende rejsegilde for en statskonstruktion, som ingen andre end Rusland indtil videre anerkender eksistensen af.

Krims lokale parlament kværnede lovtekster ud med en hast, så det var svært at følge med. Et nyt grænsepoliti blev grundlagt. Et informationsministerium og et energiministerium så dagens lys. Og på gaderne i Simferopol patruljerede tungt bevæbnede mænd fra Krims nye hær i spritnye uniformer.

Samtidig blev de russiske symboler båret ind. Et dekret gjorde med et pennestrøg den russiske rubel til gyldigt betalingsmiddel på Krim. Og før dagen var omme, havde de nye myndigheder besluttet at skifte tidszone, så halvøen stiller urene to timer tilbage til Moskva-tid med udgangen af måneden.

Nedrivningen af det ukrainske Krim og opbygningen af et russisk sker med åbenlys velsignelse fra Moskva. Rusland sendte allerede for to uger siden tusindvis af tropper til halvøen. De blokerer og besætter nu de ukrainske militærbaser sammen med Krims nyoprettede hær.

Putin taler i overhuset

Ifølge halvøens pro-russiske leder, Sergej Aksjonov, har Rusland desuden pumpet 15 milliarder rubler (2,2 milliarder kroner, red.) til Krim, så regionen kan klare sig igennem løsrivelsen fra Ukraine. Mandag understøttede Rusland formelt Krims løsrivelse fra Ukraine, da Ruslands præsident Putin underskrev et dekret, der anerkender Krim som en selvstændig stat. Tirsdag ventes Vladimir Putin at tage offentligt stilling til spørgsmålet om en mulig russisk annektering, når han taler til det russiske overhus kl. 12 dansk tid.

På forhånd er alt lagt til rette, hvis Rusland beslutter sig for at opsluge Ukraines sydligste region. Det russiske parlament er rede til at formalisere overtagelsen i løbet af få dage, siger formanden for den russiske Duma, Sergej Narysjkin. Parlamentet vil »hurtigt og ansvarligt tage alle nødvendige beslutninger angående sammenslutningen af Krim til Rusland,« sagde Narysjkin fra Vladimir Putins regerende parti.

Moskva har dermed lagt et hidtil uset militært og politisk pres på nabolandet. I Ukraine og i Vesten frygter mange, at Krim kun er første skridt i et russisk forsøg på at tiltvinge sig territorial eller politisk overmagt i nabolandet.

Rusland har forsvaret sin støtte til Krims løsrivelse med henvisning til retten til selvbestemmelse i et område med etnisk russisk flertal. Men Rusland kræver også indflydelse i resten af Ukraine. Rusland udsendte i går en lang liste med krav om vidtrækkende indrømmelser fra nabolandet for at »løse« konflikten.

Rusland kræver for det første, at Ukraine skal anerkende tabet af Krim. Dernæst mener Rusland, at nabolandet skal indføre en helt ny føderal forfatningsorden, der kan give øget selvbestemmelse til landets østlige russisk-talende regioner. Rusland kræver også, at russisk skal være officielt sprog i Ukraine, og at landet skal forholde sig »militærpolitisk neutralt«, det vil sige uden for NATO.

»Uacceptabelt ultimatum«

Den lange liste over krav »ligner et ultimatum«, sagde talsmand for det ukrainske udenrigsministerium Jevhen Perebynis. Kravene er »helt uacceptable,« tilføjede talsmanden.

Den ukrainske regering frygter i stedet, at Rusland kun venter på en anledning til at igangsætte en invasion af landets østlige regioner. Tusindvis af russiske tropper står allerede opmarcheret nær den ukrainske østgrænse.

Lederen af Ruslands kommunistparti, Gennadij Sjuganov, opfordrede i går åbent østukrainske byer som Kharkiv, Donetsk og Lugansk til at »følge i Krims fodspor«.

For Ukraine er det store spørgsmål, om krisen på Krim virkelig kan sprede sig til landets store industribyer i øst.

Moskva har forsvaret sit indgreb på Krim med angivelige trusler mod den russisksprogede befolkning. Den slags farer er allerede en realitet i Østukraine, hævder Rusland. Lørdag truede Moskva igen med at sætte ind for at »beskytte« den russisktalende befolkning, hvis »lovløsheden« fortsætter.

Ruslands fornyede militære trusler kommer, efter at storbyer i det østlige Ukraine den seneste uge har været plaget af sammenstød mellem ukrainsk-sindede og pro-russiske aktivister.

Nogle blandt de russisk-sindede har – inspireret af Krim <saxo:ch value="226 128 147"/> krævet en folkeafstemning om løsrivelse og autonomi.

Samtidig er sammenstødene blevet stadigt mere rå. Torsdag blev en pro-ukrainsk aktivist dræbt i den østukrainske by Donetsk, og fredag mistede to pro-russiske demonstranter livet i millionbyen Kharkiv. Søndag brød radikale aktivister ind på et ukrainsk kulturcenter og stjal historiebøger, som de brændte i bål på gaden.

Ukraine anklager tilrejsende ballademagere fra Rusland – mange angiveligt fra ultranationalistiske grupper – for at orkestrere uroen.

Lederen af Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd, Andrej Parubij, kalder Ruslands angivelige indblanding for »åben aggression«.

Ukraine har indkaldt 40.000 reservister herunder halvdelen til en ny nationalgarde for at forebygge en mulig invasion, siger han.

»Vi har nu grund til at tro, at disse tiltag kan forhindre en gentagelse af Krim-scenariet i Ukraines sydøstlige regioner,« siger Andrej Parubij.