Sabotagen af Nord Stream-gasledningerne har ganske pludselig rettet verdens fokus lidt væk fra den blodige landkrig i Ukraine og mod den usynlige konflikt, der foregår dybt nede i havet.
Da B.T.s udsendte mødte Mette Frederiksen i Bruxelles lørdag eftermiddag, hvor hun holdt møde med formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel og NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, gav statsministeren udtryk for, at konflikten nu bevæger sig et nyt og farligere sted hen.
»Det vigtigste lige nu er, at vi evner ikke at tænke, som vi plejede at gøre. Vi skal have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, vi ikke tidligere har kunnet forestille os. For eksempel et angreb på en gasledning lige uden for dansk territorium – og dermed også andre hybride angreb, cyberangreb og andre sikkerhedspolitiske problematikker,« siger Mette Fredriksen til B.T. i Bruxelles.
En del af dette uforudsete må formodes netop at kunne ske under vandet, hvor rigtig meget af den moderne infrastruktur befinder sig. Det undersøges stadig, hvem der står bag sabotagen på Nord Stream. Men en anerkendt professor i sikkerhed med speciale i atomvåben og sikkerhed under havets overflade er ret skråsikker i sin vurdering af, hvem der står bag.
»Lad mig med et samme sige, at jeg føler mig ret sikker på, at det var russerne, der stod bag sabotagen mod Nord Stream. Der er masser af motiver for Putin både i egne rækker og over for Vesten,« siger professor Jeffrey Lewis fra Middlebury Institute i USA til B.T.
Han mener, at vi med fordel kan kigge på lignende eksempler fra historien for at forstå bevæggrunden for et sådant angreb.
»Det er ligesom at brænde broerne og vise sine egne, at der ingen vej tilbage er. Det mest berømte historiske eksempel er nok Hernán Cortés, der, da han kom til Amerika, ødelagde sine egne skibe for at sende et signal til sin besætning. Det er det samme, Putin gør nu. Mange ville nok indtil nu have tvivlet på, om Putin virkelig ville stoppe gasstrømmen til Europa, fordi det jo åbenlyst også vil skade Rusland økonomisk. Her viser han sine egne, at han går hele vejen, og at der ingen vej tilbage er,« siger Jeffrey Lewis.
Han understreger, at det af gode grunde er ekstremt svært med sikkerhed at sige, hvilke militære kapaciteter Rusland har under vandet, da disse er svære at spore.
»Der har hele tiden foregået et katten efter musen-spil under vandet, primært ved hjælp af de atomdrevne ubåde, som både Rusland og Vesten er i besiddelse af. De bruges både til at opsnappe kommunikation fra modparten og til at sabotere modpartens rør og kabler. Vi må forvente, at denne aktivitet intensiveres, nu hvor vi reelt er i en ny kold krig med russerne.«
Han er heller ikke meget for at gætte på russernes virkelige styrke under havoverfladen.
»Vi ved, at de traditionelt har været meget aggressive under vandet, og det må vi forvente, at de vil være nu også. Alt, der foregår under vandet militært, er omgærdet af ekstremt stort hemmelighedskræmmeri, og det bliver en vanskelig øvelse for den danske og den svenske flåde at skulle opsnappe signaler fra de russiske ubåde. Vi ved ikke, hvad de ved om russerne – og du kan være sikker på, at vi heller ikke får det at vide,« siger professor Jeffrey Lewis til B.T.
Patruljering og rivalisering under vandet er ikke noget nyt. Det er snarere en tilbagevenden til, hvordan det plejede at være.
»Det er i virkeligheden en meget special form for kold krig, fordi den foregår i totalt mørke, og parterne ikke kan se hinanden. Man har sonar, men bruger det så lidt som muligt, fordi sonar afslører, hvor man selv er. Derfor er tilstedeværelsen i havet i virkeligheden en raffineret dyst i at lytte efter lyde i stilheden og ved hjælp af knowhow og databaser bestemme, hvad man har med at gøre.«
Antagelsen er, at russerne har oprustet betragteligt under havet. Briterne advarede allerede i 2017 om, at russerne opbyggede kapacitet til at kunne genere Vestens infrastruktur på havbunden, uden at vi svarede tilbage.
»Jeg mener, at vi har været ret naive over mange år. Set retrospektivt er det nu tydeligt, at konceptet om en fredelig verden efter den kolde krig ikke længere er den virkelighed, vi lever i. Disse måneder har været et voldsomt vækkeur for Vesten,« siger Jeffrey Lewis til B.T.
