På en konference tirsdag er der givet tilsagn om 3,4 milliarder dollar i hjælp til migranter fra Venezuela.
Over 60 lande har på en donorkonference tirsdag givet tilsagn om over 3,4 milliarder dollar i nødhjælp til de millioner af venezuelanere, som er flygtet til nabolande i Sydamerika for at undslippe økonomisk kaos i hjemlandet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- I dag mobiliserede vi det internationale samfund for at yde yderligere bistand til millioner af fordrevne venezuelanere og til de lande i Latinamerika, som har modtaget dem, siger EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.
Cirka 2,8 milliarder dollar udgøres af lån fra regeringer og udviklingsbanker, mens de resterende godt 650 millioner dollar er donationer. Det samlede beløb svarer til cirka 23,4 milliarder kroner.
Trods sociale spændinger, politisk uro og en økonomi, der nærmest er kollapset under den socialistiske præsident Nicolas Maduro, forsøger mange venezuelanere at vende hjem fra deres eksil i lande som Colombia og Chile, fordi nedlukninger under viruspandemien har gjort det umuligt at finde et arbejde.
- Situationen for flygtninge og indvandrere fra Venezuela er blevet forværret yderligere, sagde FN's højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, på konferencen, der blev holdt via videolink og sendt på YouTube.
- Covid-19 påvirker Latinamerika og Caribien hårdt, og har sendt venezuelanere, som opholder sig der, ind i en spiral af fattigdom og fortvivlelse, uddybede han ifølge Reuters.
EU, FN, Spanien, Canada og Norge havde arrangeret konferencen.
Selv om Venezuela ligger inde med verdens største oliereserver, hænger økonomien i landet i laser.
Befolkningen må leve med ustabil strømforsyning og knaphed på fødevarer og medicin. Desuden har hyperinflation udhulet værdien af landets valuta, reduceret købekraften og fået priserne til at eksplodere.
Erhvervsmediet Bloomberg holdt i et år øje med prisen på en kop kaffe i hovedstaden, Caracas. Fra 8. januar 2019 til 9. januar i år steg prisen med 9900 procent.
Problemerne begyndte under Nicolas Maduros første periode som præsident, og mange venezuelanere giver Maduro og hans socialistiske regering skylden for landets nedtur, skriver BBC.
Maduro blev i maj 2018 genvalgt for en ny periode på seks år i et omstridt valg, som oppositionen boykottede.
/ritzau/
