Det står helt klart, mener EU-kommissær, at ingen borger kan gå til EU-Domstolen, så Danmark påtvinges noget.

EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, blev igen mødt af dansk bekymring, da han onsdag stillede op til videomøde i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Luxembourgeren har de seneste dage turneret med EU-Kommissionens forslag til et direktiv om mindsteløn, der dog ikke stiller krav om en bestemt mindsteløn i landene.

- Det vil altså betyde, at en arbejder uden adgang til mindsteløn kan gå til EU-Domstolen for at sikre sig denne adgang, spurgte Nikolaj Villumsen (EL), som er koordinator for venstrefløjsgruppen i udvalget.

Jobkommissæren, der har fået varianter af dette spørgsmål en del gange de seneste dage, svarede:

- Jeg er ked af at sige det. Ikke en eneste borger har på baggrund af dette direktiv ret til at gå til EU-Domstolen og bede om en mindsteløn, eller hvad det måtte være. Det er simpelthen et grundlæggende retligt princip.

- Dette direktiv giver ingen ret til det. Vær venlig: Lad vær med at gentage det hele tiden, når det er så åbenlyst i retlige termer, sagde Schmit.

Villumsen gav udtryk for, at direktivets fastsættelse af en dækningsgrad for kollektive overenskomster kunne blive et problem for netop opfyldelsen af EU-Kommissionens ønske om at fremme kollektive aftaler.

Er dækningsgraden under 70 procent, følger ifølge forslaget en forpligtelse til at iværksætte en handlingsplan, så man kan nå derop.

Nikolaj Villumsen mener, at det er en indblanding i det nordiske system, og det vil ikke tilskynde folk til at melde sig ind i en fagforening, som ellers er et underliggende mål med direktivet.

Direktivet siger således, at kollektive aftaler giver den bedste mindsteløn og de bedste forhold for lønmodtagerne.

Kommissæren understregede, at der er tale om en lovbestemmelse, og derfor har EU-Domstolen ikke mulighed for at fortolke, som det er set i tidligere arbejdsmarkedssager.

21 EU-lande har i dag en lovbestemt mindsteløn. Seks EU-lande benytter i stedet kollektive aftalemodeller.

Kira Marie Peter-Hansen (SF) krævede respekt for disse modeller, som også Danmark har. Samtidig så hun ikke den nødvendige effektiv af direktivet i Syd- og Østeuropa.

- Jeg er bange for, at dette direktiv ikke vil ændre det faktum, at folk lovligt kan arbejde for ned til to euro i timen. Det sikrer ingen en løn, man kan leve for. Hvilke lande vil få højere mindsteløn, spurgte hun.

Senere svarede kommissæren:

- På den ene side hører jeg et spørgsmål til, hvad virkningen bliver, og på den anden side frygter vedkommende, at vi blander os i nationale systemer. Hvad skal jeg sige? Hvis man ikke må blande sig i nationale systemer, så kan man ikke blande os i noget system. Det er en selvmodsigelse, sagde han.

Direktivet skal forhandles først i EU-Parlamentet og EU-landene og siden mellem parterne.

/ritzau/